HTC U12+ scorer højt i kameratest

HTC U12+ har fokus på kameraet og det ser ud til at give pote. Men kan HTC for alvor udfordre Samsung og Huawei?

HTC U12+ scorer højt i kameratest

Det er nok ikke forkert at antage, at taiwanesiske HTC ser tilbage på starten af årtiet med længsel. Det er nemlig ingen hemmelighed, at den før så dominerende smartphoneproducent har haft mere succes end i dag. Men nu forsøger HTC at vende skuden med et nyt flagskib, HTC U12+. Telefonen er netop blevet offentliggjort og det ser allerede ud til, at HTC har fat i noget af det rigtige. I hvert fald har HTC U12+ scoret højt i DxOMarks kameratest.

HTC U12
HTC U12+ i al sin herlighed. Vi er selvfølgelig i fuld gang med at teste den her på redaktionen. Foto: Mobilsiden.dk

Slår Samsung Galaxy S9 Plus og presser Huawei P20 Pro.

DxOMark tager over 1500 billeder og optager mere end to timers video, så de må siges at være grundige i deres test. Alt materiale bliver evalueret, og kameraet bliver bedømt på flere parametre, for så at få en overordnet score. I HTC’s tilfælde scorer U12+ 103 point. Til sammenligning scorede Huaweis kameramonster, P20 Pro, 109, mens Samsung Galaxy S9 Plus scorede 99. Så der er grund til begejstring hos HTC.

Læs også: HTC U12+ er nu endelig officiel

DxOMark skriver at U12+ er en markant forbedring fra det tidligere flagskib, HTC U11, og at telefonen er blandt de bedste de har testet. Det må siges at være en stor ros, når man tænker på den standard Samsung og Huawei har sat.
HTC U12+ får også roser for videokvaliteten hvor DxOMark nævner god farvegengivelse og fremragende autofokus.

Selvfølgelig er der plads til forbedring, og her bliver der blandt andet lagt vægt på den dårlige detaljegrad ved lav belysning. Nu kan jeg af erfaring sige, at der ikke skal meget til før detaljerne forsvinder på et mobilkamera, hvis lyssætningen er for dårlig. Så hvor meget det trækker ned, er svært at sige.

Du kan læse hele den omfattende kameratest her.

Sagen efterfølgende

Temaet er stadig aktuelt. mobilsiden gik videre med historien. 21/5/2018 gik vi videre med et indlæg omkring OnePlus 6: Utrolig meget mobil for pengene [TEST] – Artiklen kan du læse her. Se også seneste nyt om temaet her.