HTC vender nedadgående indtægtskurve, men taber stadigvæk penge

I de sidste to år har indtægterne fra smartphones været konstant nedadgående for HTC, nu skal M8 vende skuden.

HTC vender nedadgående indtægtskurve, men taber stadigvæk penge

I 28 sammenhængende måneder har HTC solgt færre og færre telefoner og tjent færre og færre penge, et skrækscenarie der nu tilsyneladende er vendt.
Med udgangen af marts i år steg salget med 2,2 procent sammenlignet med første kvartal sidste år, men her stopper de positive nyheder også i denne omgang.

Selv om salget er steget en smule, så er indtægterne kun i omegnen af en milliard dollars, hvilket er mindre end HTC selv havde forventet. Det giver altså et samlet tab der er større end man havde regnet og håbet på.

HTC M8 er som bekendt næsten lige blevet lanceret, her sætter HTC sin lid og forventer faktisk at se indtjening på bundlinjen allerede næste kvartal.

Det er hårdt at se en tidligere telefon-gigant kæmpe så meget for at overleve i et marked de tidligere stortrivedes i, HTC indrømmer da også selv at de har lavet flere fejl. Blandt andet peger de selv på deres problemer med at markedsføre sig selv samt at overse low- og midrange segmentet.

Kilde: Bloomberg