HTC’s hemmelige kvinde-mobil fanget på kamera

Så er de første billeder af HTC's kommende smartphone specielt produceret til kvinder lækket på nettet, hævder website.

HTC’s hemmelige kvinde-mobil fanget på kamera

Siden foråret har rygterne om en HTC-mobil skræddersyet til kvinder taget fart. Nu kan man få en idé om, hvordan den kommer til at se ud.

Pocketnow.com har således offentliggjort et par (slørede) billeder af en telefon, som hævdes at være den såkaldte HTC Bliss.

Specifikationerne kommer angiveligt til at ligge i den bløde mellemvare, eksempelvis i form af en 800 MHz single-core processor. HTC vil i stedet forsøge at sælge mobilen på specielle applikationer – som blandt andet rygtes at indeholde en kalorietæller – og ikke mindst kvindetækkeligt tilbehør.

Det gælder for eksempel et armbånd med en lampe, som lyser, når sms, mail eller andre notifikationer tikker ind. På den måde slipper Bliss-ejeren for at rode efter mobilen i tasken for at tjekke, om der er bud efter én

Hvad siger de kvindelige mobilbrugere? Lokker en mindre kraftfuld mobil med armbånd-tilbehøret mere end en kraftfuld mobil uden armbånd?

Lad os høre din mening nedenfor i kommentarfeltet.