Huawei afslører MediaPad 7 Lite

Huawei MediaPad 7 Lite er en gammel tablet i nye klæder og nu officielt annonceret med Android 4.0.

Huawei afslører MediaPad 7 Lite

Huawei løftede for nyligt sløret for deres Huawei MediaPad 10 video, der viser en topmodel tablet der er på vej til udvalgte markeder. Nu er MediaPad 7 Lite også på vej.

Informationerne omkring MediaPad 7 Lite er stadig sparsomme, og de umiddelbare væsentlige ændringer fra den første 7 tommer tablet, de annoncerede sidste år, er designet og softwaren.

MediaPad 7 Lite kommer pakket ind i et ”unibody” metaldesign, hvilket betyder en stor del af enheden, er lavet ud af ét stykke metal.

Softwaren er Android 4.0 Ice Cream Sandwich, der er optimeret til tablets.

Derudover er specifikationerne en 7 tommer skærm med 1280 x 800 pixels opløsning, 3G og Wi-Fi mulighed, og videoafspilning i 1080P.

Ram, processor, hukommelse samt skærmtype er stadig uvist, ligesom datoen for en mulig frigivelse også er ukendt.

Kilde: Unwiredview.com

Sidste nye om historien

Vi måtte absolut følge op på denne historie. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 20/7/2012 gik vi videre med sagen; Asus Transformer Pad TF300TG (produkttest) – Forstættelsen i sagen kan læses her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..