Huawei afventer officiel tilladelse til at fortsætte brugen af Android

Mens Donald Trump har bebudet, at amerikanske firmaer fortsat må handle med Huawei, venter den kinesiske gigant på et endegyldigt svar fra det amerikanske handelsministerium.

Huawei afventer officiel tilladelse til at fortsætte brugen af Android

Under G20-topmødet i Osaka, Japan, annoncerede den amerikanske præsident, Donald Trump, at amerikanske firmaer vil fortsætte med at sælge deres produkter til Huawei.

Læs også: Huawei P30 Pro kåret som årets bedste smartphone

Produkter som er “vidt tilgængelige” er således fredet mod handelforbuddet mellem amerikanske firmaer og Huawei, hvilket blandt andet betyder, at firmaer som Qualcomm må fortsætte med at sælge mikrochips til den kinesiske elektronikgigant.

huawei mate x
Den foldbare Huawei Mate X er blandt de produkter, hvor Huawei har valgt at udskyde lanceringen. Ifølge Huawei selv har det dog intet med handelsforbuddet at gøre. Foto: Huawei

Nu venter Huawei så på en melding fra det amerikanske handelsministerium omkring, hvorvidt firmaet må genoptage brugen af Google Play-tjenester til Android. Det er uvist om Google Play-tjenester falder inden for kategorien af vidt tilgængelige produkter, hvilket egentlig burde dække over produkter, der også kan købes gennem andre firmaer end de amerikanske. Det store spørgsmål er nok nærmere, hvilke produkter Donald Trump mener udgør en sikkerhedsrisiko for den amerikanske stat. Og lige netop spørgsmålet om, hvad eller hvem, der udgør en sikkerhedsrisiko, er der spøjst nok ingen retningslinjer for.

Læs også: Salget af Huaweis wearables er steget eksplosivt

Handelsforbuddet blev midlertidigt løftet i 90 dage, tilbage i maj, hvilket stadig giver det amerikanske handelsministerium lidt over en måned til at træffe en endelig beslutning. I mellemtiden kæmper Huawei og deres handelspartnere en brav kamp, for at få forbuddet endegyldigt annulleret.

Indtil videre er der delte meldinger om, hvilke konsekvenser forbuddet har haft for Huawei. Det kinesiske selskab har selv sagt, at de fortsætter deres produktlanceringer som planlagt, men flere produkter er allerede blevet udskudt. Blandt andet den foldbare Huawei Mate X, som Huawei dog selv påstår er udskudt fordi man arbejder på, at enheden skal understøtte 5G.

Mere til fortællingen

Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. d. 28/6/2019 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel der omhandler Huawei P30 Pro kåret som årets bedste smartphone – Den videre historie kan du læse her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..