Huawei boomer i Danmark

Kinesiske Huawei stormer frem i det danske marked - både i antallet af solgte smartphones og i danskernes bevidsthed.

Huawei boomer i Danmark

Kinesiske Huawei nyder større og større fremgang blandt de danske mobilkøbere som efterhånden har fået smag for det kinesiske selskabs seneste smartphones.

I 2015 var fremgangen eksplosiv, med en vækst på 60 procent i forhold til forrige år. Det gode år kulminerede i årets sidste to måneder, med en tredjeplads blandt mobilproducenter i Danmark – kun overhalet af tech-mastodonterne Apple og Samsung. Det skriver Huawei i en pressemeddelelse.

Udviklingen er samtidig kommet i kølvandet på et skifte i producentens mobiludvalg. Hvor Huawei debuterede i det danske marked med prisvenlige budgetmobiler og 3G-dongles, sælges der nu smartphones både fra de dyre og de billige telehylder.

”At meget af vores vækst kommer fra de høje prissegmenter fortæller mig, at danskerne anerkender, at vi har noget at byde på, både i forhold til teknologi og design. De danske forbrugere er kræsne og har høje forventninger til både kvalitet og performance. Og det er en stor tillidserklæring, at de i stigende grad kigger Huaweis vej, når de vælger fra øverste hylde. Det er vi meget stolte af,” forklarer Thor Gøtz, direktør for Huaweis Consumer Business i Danmark.

Læs også: Huawei inviterer til event op til Mobile World Congress 2016

Vi genkender Huawei

Meget er sket siden dengang Huawei som ukendt producent udelukkende solgte 3G-dongles til danskerne. I seneste opgørelse af danskernes såkaldte ’brand awareness’ rammer Huawei 69 procent. Det betyder at mere end to ud af tre dansker nu nikker genkendende når der står Huawei logo på mobilen.

På verdensplan har Huawei solgt mere end 100 millioner smartphones igennem 2015, med mellemklassemobilen P8Lite som den største sællert.

Se også: Huawei P8 Lite slår selskabsrekord

Det sidste nye om emnet

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. mobilsiden har bragt sagen videre. 12/2/2016 kom den efterfølgende historie med en artikel med temaet Qualcomm lancerer fire nye Snapdragon-processorer – Forstættelsen om temaet kan læses her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Smartphone finder du her. .