Huawei bruger en halv milliard på Nokias hjemmebane

Kinesiske Huawei fordobler antallet af medarbejdere i Europa og byder samtidig Nokia op til dans ved at etablere et udviklingscenter i Finland.

Huawei bruger en halv milliard på Nokias hjemmebane

Huawei har haft succes med at sende smartphones ud på det europæiske marked, og nu forsøger den kinesiske mobilproducent at sætte endnu mere skub i udviklingen.

I løbet af de næste tre til fem år vil Huawei således fordoble antallet af medarbejdere i Europa fra 7.000 til 14.000, skriver reuters.com.

Derudover vil der blive etableret et forsknings- og udviklingscenter i Finland, hvor Nokia står foran en stor fyringsrunde. Huawei har sat 70 millioner euro – det vil sige cirka 530 millioner kroner – af til dette projekt.

Huaweis finske udviklingscenter bliver det 11. af slagsen i Europa, og det er planen, at staben skal bestå af 100 medarbejdere. Nedskæringerne i Nokia kan formentlig gøre rekrutteringen lidt lettere.

Huawei meddeler ligeledes, at firmaet også vil begynde at satse på Windows Phone 8 som supplement til Android. Firmaet ønsker ikke at sætte et nærmere tidspunkt på, men holder sig til, at det vil ske inden for den nærmeste fremtid.

Opfølgning på sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 21/11/2012 kørte vi sagen om Læk: Nye billeder af Huaweis Ascend W1 – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..