Huawei: Disse mobiler får Android 8.0 Oreo først

Huawei har endelig meldt ud, hvilke smartphones der bliver opgraderet til Android 8.0 Oreo som de første.

Huawei: Disse mobiler får Android 8.0 Oreo først

Der har været tavshed fra kinesiske Huawei, når det kommer til udmeldinger om, hvilke af dets mobiler der modtager den seneste Android-version, 8.0 Oreo, som de første.

Producenten har dog over for hjemmesiden GSMArena brudt tavsheden og meldt netop dette ud i forbindelse med mandagens lancering af den nye Mate 10-kollektion.

Over for hjemmesiden bekræfter Huawei, at Mate 9, Mate 9 Pro, P10 og P10 Plus får Android 8.0 Oreo som de første. At det netop er disse, er ikke overraskende, da de inden Mate 10-lanceringen var Huaweis seneste topmodeller.

Læs også: Huawei udgiver betaudgave af Android 8.0 Oreo til Mate 9

Huawei oplyser også, at Mate 9 og Mate 9 Pro bliver opgraderet til Android 8.0 Oreo ’tre til fire uger’ efter lanceringen af Mate 10-serien. Huawei Mate 10 Pro kan købes i Danmark fra den 27. november, så hvis det er tre til fire uger efter denne dato, vil det altså sige inden udgangen af årsskiftet.

Det stemmer overens med den udmelding, som Google kom med, da Android 8.0 Oreo blev offentliggjort i sin færdige udgave den 21. august. Her oplyste Google, at man var gået sammen med et væld af smartphoneproducenter – heriblandt Huawei – om at udrulle Oreo til de første enheder inden udgangen af 2017 – og det ser altså ud til at blive tilfældet med Mate 9 og Mate 9 Pro.

”Udgaver af Android 8.0 Oreo til Pixel og Nexus 5X/6P er ved at blive testet hos teleselskaberne, og vi forventer snart at begynde at rulle det ud i faser sammen med Pixel C og Nexus Player. Vi har også arbejdet tæt med vores partnere, og inden slutningen af året ventes hardwarepartnere inklusiv Essential, General Mobile, HMD Global, Huawei, HTC, Kyocera, LG, Motorola, OnePlus, Samsung, Sharp og Sony at opgradere enheder til Android 8.0 Oreo,” lød det fra Google.

I sidste uge åbnede Huawei op for muligheden, at utålmodige sjæle kunne downloade en betaudgave af Android 8.0 Oreo til Mate 9 Pro. Der var dog de første dage store problemer med at få adgang til testudgaven, men Huawei har sidenhen oplyst i kommentarsporet på et Facebook-opslag, at det nu er muligt at betateste Oreo til Mate 9 Pro.

Hvad angår Huawei P10 og P10 Lite, som egentlig er nyere end Mate 9 og Mate 9 Pro, så må du formentlig vente til efter årsskiftet. I hvert fald oplyser Huawei, at disse to topmodeller får Android 8.0 Oreo ’i den nærmeste fremtid’ – og det er, som bekendt, et vidt begreb. Med denne udtalelse har Huawei i hvert fald ikke lovet for meget.

Uvished om Oreo til øvrige Huawei-mobiler

Det er endnu uklart, hvilke andre mobiler Huawei har planer om at opgradere til Android 8.0 Oreo. Efterhånden som det står klarere, vil vi naturligvis bringe oplysninger om andre Huawei-mobiler, eksempelvis modeller som P9, P9 Plus, P10 Lite, nova-modellerne, Honor 8 og Honor 9.

Læs også: Android 8.0 Oreo: Se om din mobil opdateres – og hvornår

Hvis du vil have det fulde overblik over, hvad status for Android 8.0 Oreo er til alle nyere Huawei-smartphones, så kan du, som altid, tage et kig på vores store overblik over udrulningen af Android-versionen her.

Fortsættelsen:

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 17/10/2017 publicerede vi en opfølgning med sagen; Qualcomm klar med funktionel 5G-modem – Læs her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.