Huawei-drilleri: blokerer udsynet til Apple-butik

Huaweis seneste reklamefremstød går ud på rent fysisk at blokere for udsynet til Apple- og Samsungforretninger.

Huawei-drilleri: blokerer udsynet til Apple-butik

Alle kneb gælder åbenbart, når Huawei skal markedsføre deres kommende topmobiler, P20 og P20 Pro.

Seneste reklamestunt fra det kinesiske selskab foregår bogstaveligt talt ud for rivalernes territorie, med rullende reklamebannere parkeret foran udvalgte Apple Stores og Samsung Experience Stores. De rullende reklamer er blevet spottet ud for forretninger i London, skriver Android Authority.

På de meterhøje reklamer lyder budskabet ’Holdt’ efterfulgt af et løfte om en kommende ’fotografi-renaissance’ den 27. marts. Den dato er der, hvor Huawei vil afholde et stort opsat presseevent i Paris, hvor selskabet vil løfte sløret for den kommende P20-kollektion. Samtidig er bogsaverne AI markerede med rødt – en henvisning til P20-telefonernes AI-styrkede funktioner.

Se også:  Huawei P20: de første benchmarks er ude

Huawei P20 graffiti
Foto: AndroidAuthority.com

Det er ikke bare udsynet til Apple og Samsung forretningerne som Huawei indtager i deres nye reklamefremstød. På fortovet ind til de respektive Apple og Samsung-butikker er der blevet sprayet med graffiti-logoer og tekst, hvor der igen henvises til Huaweis Paris-event og den kommende ’renaissance’.

Hvilken form for fotografisk rennaissance Huawei-køberne har i vente, er ikke præciseret yderligere. Verserende rygter går dog på, at særligt ambitiøse kameraer vil finde vej til P20-serien. Her lyder det, at de kommende telefoner vil byde tripelkameraer, over 40 megapixels og op til 5 gange hybridzoom.

Læs også:  Så vildt bliver det tredobbelte kamera i Huawei P20 Pro

Det sidste nye i sagen

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden kunne ikke lade være. 21/3/2018 publicerede redaktionen sagen Huawei på vej med mobil med hele 512 GB lagerplads – Den kan læses her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.