Huawei er tilbage i Android beta-programmet

På ordre fra USAs regering stoppede Google officielt samarbejdet med Huawei, men nu er Huawei igen dukket op på Googles Android 10 Q godkendte beta-enheder.

Huawei er tilbage i Android beta-programmet

Under dette års Google I/O, Googles udviklerkonference, blev Huawei nævnt som en af Googles tætte partnere i udviklingen af Android 10 Q. Men efter handelsforbudet mellem amerikanske virksomheder og kinesiske Huawei, så blev al information om dette samarbejde fjernet fra Googles Developer hjemmeside.

Nu er Huawei i stilhed dukket op på denne liste igen, med efterårs flagskibet Mate 20 Pro. Om udviklingen af Android 10 Q har fortsat på trods af striden vides ikke, men nu er Huawei officielt tilbage i Googles fold. Selvom intet er meldt ud endnu, så tyder det på godt nyt for fremtidige opdateringer til nuværende Huawei-smartphones.

For dig der gerne vil eje en Huawei Mate 20 Pro, eller en anden Huawei, men er bekymret for fremtidige opdateringer, så er det her gode nyheder. Faktisk kan man lige få få Huawei Mate 20 Pro til en fantastisk pris, se her.

huawei mate 20 pro
Her ses Huawei Mate 20 Pro på listen over Android 10 Qs godkendte beta-enheder. Foto: Google

Flere lukker igen Huawei ind i varmen

Googles udvikler hjemmeside er ikke det eneste sted Huawei nu bliver bragt tilbage. Efter Huawei blev blacklistet af både WIFI Alliance, Bluetooth SIG og SD Association, så er de nu officielt tilbage på listen hos disse.

Hverken WIFI Alliance, Bluetooth SIG og SD Association har kommenteret på fjernelsen fra listerne eller på genindsættelsen, men det ser ud til at der sker en del interessante ting bag de nedrullede gardiner.

Huawei holder desuden fast i, at de produkter, folk allerede har købt og bruger, samt produkter på butikkernes hylder, ikke bliver ramt af forbuddet. Det er også blevet bekræftet af Google. USAs præsident, Donald Trump, har åbnet op for muligheden for at Huawei kan blive en del af en handelsaftale mellem USA og Kina. Det ser positivt ud for Huawei, men der er stadig forhindringer forude når det gælder fremtidige produkter.

Mere til sagen

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/5/2019 publicerede vi et indlæg omkring Huawei: USAs kampagne mod os går udover cybersikkerheden – Historien kan du læse her. Se også de seneste nyheder om temaet her.