Huawei går all-in i 2019: quadkamera og 10x optisk zoom

Huawei udfordrer Samsung i 2019 med firedobbelt kamera og op til 10x optisk zoom. Foldbar telefon også på vej.

Huawei går all-in i 2019: quadkamera og 10x optisk zoom

Huawei har haft fart på i år og det ser ud til at fortsætte i 2019. Huawei P20 Pro og Huawei Mate 20 Pro er blandt de mest populære telefoner lanceret i år. De har høstet masser af gode anmeldelser og har desuden bragt ny spændende teknologi med sig, bl.a. den imponerende natfoto funktion.

Udover en foldbar telefon, som producenten rygtes at afsløre i løbet af første halvår af 2019, så satser Huawei stort på high-end markedet, hvor de vil vippe Samsung af tronen. Det vil de gøre med blandt andet 10x optisk zoom og et nyt firedobbelt kamera.

Læs også: Huawei Mate 20 Pro er officiel – her er den

Huawei indrømmer: Samsung var først med quadkameraet

Det er ikke længe siden Samsung lancerede deres første firedobbelte kamera i en mobiltelefon. Det skete i oktober måned, hvor de overraskende nok introducerede det nye kamera i en mellemklasse telefon, Galaxy A9. Huawei er udmærket klar over, at de ikke bliver først med det firedobbelte kamera, men de mener til gengæld at de kan gøre det bedre.

Derudover synes Huawei ikke at hverken 3x eller 5x optisk zoom er nok. De vil i stedet gå efter hele 10x optisk zoom, men beskriver ikke nærmere hvordan de vil opnå dette. Om det er en kombination af optisk og hybrid zoom må fremtiden vise.

Overvejede Android One

Huawei har kigget på Android One og også overvejet muligheden. Men er kommet til den konklusion at deres kernemarked, altså Kina, ikke vil synes at Android One er en tilfredsstillende platform. Her mener de at deres egen brugerflade, EMUI, klart vil være at foretrække. 

Læs også: Android One – Hvad er det egentlig

Huawei P30 Pro
Et bud på den kommende Huawei P30 Pro. Foto: igeekphone

Huawei P30 Pro og 5G netværk

Huawei har tidligere meldt ud at deres første 5G telefon kommer i 2019. Men det kommer højest sandsynligt ikke til at ske i P-serien, altså P30 og P30 Pro, som kommer i marts måned.

Det kommer an på udviklingen i 5G teknologien, da den er ekstremt strømkrævende. I stedet skal vi nok nærmere forvente den første 5G telefon fra Huawei til at være Mate 30 Pro, som nok bliver lanceret i oktober.

Huaweis foldbare telefon forventet i 2019

Richard Yu, der er administrerende direktør for Huaweis consumer products division, bekræftede til Mate 20 lanceringen, at der blev arbejdet på en foldbar telefon. Nærmest betegnet en foldbar telefon med 5G netværk. 

Om Huaweis bud på en foldbar telefon kommer før Samsungs er tvivlsomt. Men måske den bliver prioriteret højere nu, hvor Samsung allerede har vist en fungerende foldbar Galaxy F frem.

Næsten år tegner til at blive et vildt år i mobilbranchen.

Læs også: Huawei P20 og P20 Pro smadrer rivalerne i fototest

Flere artikler om Huawei

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 12/11/2018 kørte vi en opfølgning med en artikel der drejer sig om Overblik: Foldbar telefon fra Samsung og opdatering til Huawei – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.