Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei har måske afsløret navnet på Android P før tid

Huawei har måske afsløret navnet på Android P før tid

En kundeservicemedarbejder hos Huawei er muligvis kommet til at røbe, hvad navnet på den næste Android-version bliver.

Android P kan få navnet Android Pistachio.
Android P kan få navnet Android Pistachio.
Foto: Mobilsiden.dk

Det er altid et mysterium, hvad de næste versioner af Android kommer til at hedde, og det ved Google godt, som ofte teaser for forskellige navne og laver forskellige easter eggs, der måske - måske ikke - røber, hvad navnet på den næste Android-version bliver.

I år har der, som altid, også været mange spekulationer om, hvad Google kalder Android P. Der har dog ikke været et oplagt navn, ligesom Orea var sidste år, men nu viser det sig, at navnet måske er blevet afsløret af Huawei. Det skriver hjemmesiden Tabletowo.

Foto: Tabletowo.pl

I en chat, hvor en kunde ønskede at svar på, om P9 lite mini får Android 8.0 Oreo, lyder svaret, at der kun er sikkerhedsopdateringer på vej. Derefter går snakken på P9 lite 2017, hvor medarbejderen i et andet svar oplyser, hvilke opdateringer telefonen får i 2018. Her bekræftes Android 8.0 Oreo, og så begynder medarbejderen at skrive om den næste version: Android P.

Noget kunne tyde på, at medarbejderen har talt over sig, for den næste Android-version omtales i svaret ikke som Android P, men derimod Android Pistachio – altså pistacie - træet der beriger os med pistacienødder, som bruges særligt til søde sager. Beskeden fra den polske Huawei-kundeservicemedarbejder lyder noget i retning af:

”Desværre afslører Google det ikke - normalt modtager ældre telefoner en ny opdatering, når det nyeste Android Pistachio er udgivet. Sådanne datoer er hemmelige hos Google.”

Læs også: Google lancerer Android P Beta: Her er nyhederne

Der er naturligvis ingen garanti for, at Huawei rent faktisk kender det korrekte navn. Måske har Google ikke engang selv besluttet sig for det endelige navn, men det kan meget vel vise sig at være det rigtige navn. Bloomberg kunne tilbage i februar oplyse, at Google internt kalder Android P for Pistachio Ice Cream – ikke helt det samme, men tæt på. Men bare fordi Android P hedder Android Pistachio internt hos Google og Huawei, er det altså ikke ensbetydende med, at det endelige navn bliver det samme. Indtil videre er det dog det bedste bud på et navn til Android P.

Android-version  Udgivet den
 1.1 Petit Four (petitfour) 9. februar 2009
 1.5 Cupcake (muffin) 27. april 2009 
 1.6 Donut (doughnut) 15. september 2009
2.0 – 2.1 Eclair 26. oktober 2009 
 2.2 – 2.2.3 Froyo 20. maj 2009 
 2.3 – 2.3.7 Gingerbread (honningkage) 6. december 2010
 3.0 – 3.2.6 Honeycomb (bikage) 22. februar 2011
 4.0 – 4.0.4 Ice Cream Sandwich (issandwich) 18. oktober 2011
 4.1 – 4.3.1 Jelly Bean 9. juli 2012
 4.4 – 4.4.4 KitKat 31. oktober 2013
 5.0 – 5.1.1 Lollipop (slikkepind) 12. november 2014
 6.0 – 6.0.1 Marshmallow (skumfidus) 5. oktober 2015
 7.0 – 7.1.2 Nougat  22. august 2016
8.0 – 8.1 Oreo 21. august 2017
9.0 Pistachio (ikke bekræftet) Endnu ikke udgivet
Kilde: Wikipedia

Hvad tror du den næste Android-version kommer til at hedde? Google har som bekendt tradition for at navngive de forskellige Android-versioner efter søde sager, og det ser altså ud til at fortsætte.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies