Huawei Honor 2 er officiel

Kinesiske Huawei har ud af den blå luft annonceret efterfølgeren til den anmelderroste Honor. Se Huawei Honor 2 her.

Huawei Honor 2 er officiel

Huawei Honor blev anmeldt af Mobilsiden.dk tilbage i foråret, og her blev den rost til skyerne for at være en super Android smartphone til en meget attraktiv pris. Nu er kineserne klar med en efterfølger.

  – Huawei Honor – giver Android-konkurrenterne baghjul (mobiltest)

Huawei Honor 2 er i dag blevet offentliggjort på selskabets kinesiske hjemmeside, telefonen har et flot stilrent design, er spækket med hardware der er et topprodukt værdigt og klar til lancering i Kina allerede i denne uge.

Specifikationerne

Huawei Honor 2 har én stor forskel fra sin forgænger, den har fået en velset opgradering af hardwaren, hvilket blandt andet inkluderer Huaweis egen quad-core processor, kraftigere kamera og en bemærkelsesværdig skærm.

Vi har taget kontakt til Huawei Danmark for at høre om produktet kommer til salg herhjemme.

Herunder får du yderligere specifikationer samt en række billeder af den nye Huawei Honor 2.

Processor 1.4GHz quad-core K3V2 processor 

Skærmtype

4,5 tommer IPS-TFT
Skærmopløsning 1280 x 720 pixels, 326 PPI
Ram Hukommelse 2 GB
Intern hukommelse 8 GB
Ekstern hukommelse op til 32 GB MicroSD kort understøttes
Primær kamera BSI 8 megapixels med burst-funktion
Sekundær kamera 1,3 megapixels
System Android 4.0 Ice Cream Sandwich
Batteri 2.230 mAh
Forbindelser uspecificeret 2G og 3G-netværk
Trådløs netværk Wi-Fi 802.11 b/g/n, Bluetooth 3.0
Kablet forbindelser MicroUSB, 3,5mm Mini-jack stik
Dimensioner 134 mm x 67.5 mm x 10.5 mm
Vægt 145 gram

 

Huawei Honor 2
Huawei Honor 2 har en 4,5 tommer IPS-TFT skærm (Foto: Huaweidevice.com/cn)

Kilde: Huaweidevice.com/cn

Seneste tilføjelse til historien

Tematikken er fortsat aktuel. mobilsiden kunne ikke lade være. 25/10/2012 kørte vi historien Huawei D1 Quad XL – skuffende topmodel (mobiltest)Klik her for fortsættelsen.. Se også seneste nyt om tematikken her..