Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei lancerer den prisvenlige P smart i Danmark

Huawei lancerer den prisvenlige P smart i Danmark

Huaweis nye smartphone, P smart, som blev i udlandet for to måneder siden, kan nu købes i Danmark. Se den danske pris her.

Foto: Twitter.com (@evleaks)

Lige omkring årsskiftet løftede Huawei sløret for en ny smartphone med et lidt anderledes modelnavn end tidligere modeller: P smart. Der var dog ingen oplysninger om nogen dansk lancering, men det er vi blevet klogere på i dag.

Huawei oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at Huawei P nu kan købes i Danmark.

”Vi er utroligt glad for at introducere P Smart. En smartphone til under 2.000 kr. med
dobbeltkamera, Android 8 og en 5,65-tommer skærm er ikke set før i denne prisklasse. Samtidig er der kræset for designet, så P Smart er let og lækker at have i hånden,” siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager i Huawei Danmark.

Foto: Huawei

P smart er en mellemklassemobil, som på mange måder minder om Mate 10 Lite fra efteråret. Huawei P smart ligner umiddelbart P10-modellerne med en metalkrop udført med bløde kanter og runde hjørner. Kamerasetuppet er også hentet fra P10-serien, da kamerahuset er placeret øverst til venstre på bagsiden.

Når det kommer til specifikationerne, minder P smart meget om Mate 10 Lite. Den består af en 5,65 tommer stor IPS LCD-skærm med et ekstra aflangt 18:9-format og en Full HD+-opløsning på 1.080 x 2.160 pixels. Processoren er identisk: En ottekernet Kirin 659-processor, hvortil der er 32 GB lager og 3 GB RAM - en anelse mindre end i Mate 10 Lite.

Læs også: Her er Huaweis nye smartphone, P Smart

Også på et andet punkt er der sparet på specifikationerne i forhold til Mate 10 Lite: Kameraet. Den har godt nok et dualkamera med to sensorer på henholdsvis 13 og 2 megapixel til at tage fotos med dybdeeffekt, men der er ikke angivet nogle nærmere detaljer om sensorerne. Til sammenligning har Mate 10 Lite et dualkamera-setup på 16 + 2 megapixel, hvor den primære sensor har en blænde på f/2.2.

Foran er der et enkelt selfiekamera på 8 megapixel, hvor Mate 10 Lite har hele to 16 megapixel sensorer foran.

Batteriet i P smart er på 3.000 mAh, hvilket kan måle sig flere af topmodellerne på markedet. Softwaremæssigt kører P smart med Android 8.0 Oreo. P smart er, ligesom Mate 10 Lite, lanceret med den efterhånden noget gamle ladeport, microUSB, og ikke den nyere USB-C-port.

Foto: Huawei

Pris og tilgængelighed

Der er altså sparet lidt på specifikationerne hist og her i forhold til Mate 10 Lite, men det afspejler sig også tydeligt i prisen. Huawei oplyser, at P smart har en dansk vejledende pris på 1.899 kroner.

Den kan fås i farverne sort, blå og guld og kan allerede købes fra i dag. Du kan blandt andet finde den hos teleselskaberne Telenor og Telia samt forhandlere som Elgiganten, Power, Komplett, Computersalg, Proshop, expert, Dustin og CDON.

Huawei p smart: Specifikationer

Dimensioner og vægt: 150,1 x 72,05 x 7,45 mm, 143 gram
Skærm: 5,65" Full HD+ (1.080 x 2.160 pixels), 428 PPI, 18:9-forhold
Processor: Quad-core Kirin 959 (4 x 2,36 GHz + 4 x 1,7 GHz)
Lagerplads: 32 GB RAM (kan udvides med microSD-kort)
RAM: 3 GB
Bagkamera: 13 + 2 megapixel
Frontkamera: 8 megapixel (f/2.0)
Batteri: 3.000 mAh (ladetid 3,5 time)
Sensorer: Fingeraftrykslæser, nærhedssensor, lyssensor, kompas, accelerometer
Software: Android 8.0 Oreo + EMUI 8.0-tilpasning
Farver: Sort, guld og blå
Andet: microUSB 2.0

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies