Huawei Mate 10 Porsche Edition er igen afsindig dyr

Huawei Mate 10 med Porsche Design bliver igen selskabets dyreste smartphone.

Huawei Mate 10 Porsche Edition er igen afsindig dyr

Mens Apple fik mange til gispe da prisen til iPhone X blev offentliggjort, fortsætter Huawei med at prøve nye prishøjder med deres særlige ’Porsche Edition’ smartphones.

Her tager det kinesiske selskab igen deres Mate Pro-topmobil og giver det en let makeover i samarbejde med Porsche Design. Resultatet bliver den afsindigt dyre Huawei Mate 10 Porsche Design edition. Pris: 1.395 Euro, hvilket svarer til rundt regnet 10.400 kroner. Til sammenligning løber den dyreste iPhone X variant med 256GB lager op i 10.249 kroner herhjemme.

Se også:  iPhone X, 8 og 8 Plus: Pris og tilgængelighed i Danmark

Med denne får du det prestigefyldte ’PD’-logo på bagsiden og en sort finish som adskiller sig en smule fra udgangspunktet Mate 10 Pro. Softwaren vil samtidig byde på nogle dedikerede Porsche-baggrunde. Der vil også være dobbelt op på lagerpladsen, med i alt 256GB at arbejde med, men så stopper forskellene der.

Resten af telefonen vil matche Mate 10 Pro en til en, med samme processor, display, Leica-kamera og samme mængde RAM.

Porsche Edition står ikke til at få nogen officiel lancering herhjemme, men dens Mate 10 Pro søskende vil sandsynligvis også være det bedre køb med sin debutpris på 5.999 kroner.

Forrige år blev Mate 9 Pro også udstedt i en særlig Porsche Edition til samme pris på 1.395 Euro.

Læs også:  Huawei Mate 10 Pro – topmobil med kunstig intelligens