Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Mate 10 specifikationer lækket

Huawei Mate 10 specifikationer lækket

Huawei Mate 10 bliver større end Mate 10 Pro

Foto: Twitter.com (@evleaks)

Mens Mate 10 Pros teknikblad allerede er blevet delvist lækket, er det mere begrænset med info om den mere almindelige Mate 10 og dennes specifikationer.

Læs også:  Huawei Mate 10 Pro: officielle specs er ude

Et foto af salgsæsken på den sandsynligvis mere prisvenlige variant af Mate 10 Pro giver dog klare indikationer om, hvad Mate 10 vil byde på. Det skriver gsmarena.com.

Billedet er ikke helt tydeligt, men det fremgår dog, at men et display på 6,2 tommer med 2.160 x 1.080 pixels vil Mate 10 umiddelbart blive større end Mate 10 Pro og dennes 5,9” display. Mate 10 Pro vil samtidig have en betydelig højere opløsning på 2.880 x 1440 pixels.

Begge mobiler vil altså få det som Huawei vil kalde for ’Full View’ - et display med et ekstra aflangt 18:9 format.

Batteriet i Mate 10 bliver som i Mate 10 Pro, og dennes forgængere, på velvoksne 4.000 mAh. Det skal drive den allerede annoncerede Kirin 970 processor.

På kamerafronten synes Huawei at skrue godt op for opløsningen: her vil et dobbeltkamera igen være at finde med en overflod af pixels. To moduler på henholdsvis 20 og 23 megapixels vil gøre Mate 10 til en af de telefoner med flest megapixels ombord nogensinde.

Hvordan telefonen vil tage sig, bliver snart offentliggjort, med en global lancering sat til den 16. oktober.

Se også:  Nye billeder viser Huawei Mate 10, 10 Pro og 10 Lite

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies