Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Mate 30 Pro indtager førstepladsen hos DxOMark

Huawei Mate 30 Pro indtager førstepladsen hos DxOMark

DxOMark har kigget nærmere på kameraet i Huaweis i nye Mate 30 Pro og giver den rekordhøj score.

Foto: Huawei

Det er efterhånden en tradition: Et nyt Huawei flagskib indtager førstepladsen hos DxOMark. DxOMark er kendte for at gå i dybden med både kamera og mobilkameraer og Mate 30 Pro har netop været en tur i gennem deres tests. Resultatet er en førsteplads til Mate 30 Pro med en rekordhøj score. Det er dog kun bagkameraet der imponerer.

Huawei Mate 30 Pro har opnået hele 121 point, 4 point over Samsungs seneste flagskib, Galaxy Note 10+. Det er primært Mate 30 Pros zoom, bokeh og natfunktion der vipper Galaxy'en af pinden. Mate 30 Pro er udstyret med en ny dedikeret 40 megapixel sensor til videooptagelse, kaldet Cine Camera, der skulle give meget bedre videooptagelse, men overgår lige præcis ikke Samsungs Note 10+. Huawei Mate 30 Pro opnår 100 point i video og Galaxy Note 10+ 101 point. 

Med førstepladsen til Mate 30 Pro, så dominerer Huawei nu med fire telefoner på DxOMarks top 10. Det bliver interessant at se hvor den nye iPhone 11 Pro bliver placeret på listen.

Huaweis selfies er stadig bagud

Godt nok er bagkameraet i Mate 30 Pro det bedste DxOMark har testett, men frontkameraet er ikke på samme niveau. Huawei har længe arbejdet på at forbedre deres frontkamera, dog kan de endnu ikke helt være med Samsungs. Mate 30 Pro scorer 93 point i selfies, mod 89 i Huawei P30 Pro - en forbedring. Samsungs Galaxy Note 10+ hiver hele 99 point hjem, foran ASUS Zenfone 6 og Samsungs egen Galaxy S10+. Mate 30 Pro indtager her femtepladsen.

Læs også: Huawei inviterer til dansk lancering af flagskib

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies