Huawei Mate 30 Pro lander måske den 15. november

Huaweis nyeste topmodel, Mate 30 Pro, bliver angiveligt lanceret i europæiske lande allerede den 15. november.

Huawei Mate 30 Pro lander måske den 15. november

Godt nok blev Huaweis Mate 30-serie lanceret i Europa i september måned, men desværre blev der relativt hurtigt meldt ud, at enhederne ikke ville komme til Danmark. Få dage efter skiftede Huawei dog mening og kunne give os og jer den gode nyhed, at Mate 30 Pro flagskibet alligevel ville komme til Danmark senere på året.

Samtidig skrev Huawei, at Mate 30 Pro ville komme til landet uden Googles tjenester, men stadig med software baseret på Android 10. Den vil i stedet blive udstyret med Huaweis eget økosystem, HMS (Huawei Mobile Services), der omfatter et bredere udvalg af apps og tjenester, så som en appbutik, cloud-tjeneste m.m. Huawei arbejder på højtryk med at få udvidet deres egen appbutik, AppGallery, med alt fra store internationale apps som populære danske. Der er ingen officielt udmelding fra Huawei omkring udviklingen af danske apps, som MobilePay, men vi ved at der bliver arbejdet på det.

GSMArena skriver, at ifølge nogle pålidelige kilder i Kina, så kan Mate 30 Pro meget snart blive officielt lanceret i flere europæiske lande. Det er stadig uklart præcis hvilke lande der er tale om, men datoen hedder den 15. november.

Det bliver interessant at se hvor populær en enhed Mate 30 Pro bliver, netop på grund af de manglende Google Tjenester. Hardwaren skal man dog ikke undervurdere.

Huawei Mate 30 Pro
Huawei Mate 30 Pro og dens imponerende kameraudstyr. Foto: Huawei

Mate 30 Pro er nemlig resultatet af det ypperste Huawei kan præstere. Den er udstyret med Huaweis nyeste Kirin 990-chipsæt, 8GB RAM, op til 256GB lagerplads, 4500 mAh batteri og en 6,5 tommer ultrakurvet OLED-skærm. Selvfølgelig med Android 10 og Huaweis EMUI 10 ombord.

Kameraet er ikke mindre imponerende, hvor man på bagsiden finder hele fire af slagsen. Et 40 megapixel primært kamera med blænde f/1,6, 40 megapixel ultravidvinkel, 8 megapixel telefoto med 3x optisk zoom og en ToF-sensor. 

Får Huawei en stor del af de mest brugte apps med, så kan den godt blive ret interessant. Men vi kan vel alle huske, hvor svært dette var for Microsoft med Windows Phone.

Her kan du læse meget mere om Huawei Mate 30 Pro:

Huawei lancerer Mate 30 Pro flagskibet

Seneste tilføjelse i sagen

Historien døde ikke med denne fortælling. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 25/10/2019 kørte vi et indlæg omkring EMUI 10-beta på vej til Huawei Mate 20-serienKlik her for fortsættelsen.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..