Huawei Mate X kommer til salg i slutningen af denne måned

Den foldbare enhed er sat i masseproduktion, og denne gang kommer der ikke flere udskydelser.

Huawei Mate X kommer til salg i slutningen af denne måned

Det er efterhånden længe siden, at Huawei løftede sløret for deres foldbare telefon, Huawei Mate X. Vi skal helt tilbage til Mobile World Congress 2019, der foregik tilbage i slutningen af februar. Den foldbare telefon skulle oprindeligt lanceres i maj måned,  men er som bekendt blevet udskudt flere gange.

Læs også: Google kan være på vej tilbage til Huawei

En af grundende hertil, er handelskrigen mellem Kina og USA, der har gjort livet surt for Huawei i store dele af 2019. En anden grund til at udskyde enheden var simpelthen, at man forsøgte at lære af Samsung eklatante fiasko med Galaxy Fold. Denne gang skulle den dog være god nok – Huawei Mate X kommer til salg i slutningen af oktober.

huawei mate x
Foto: Huawei

Huaweis direktør, Richard Yu, har lovet, at telefonen kommer i denne måned, og at telefonen allerede er sat i masseproduktion. Så der kommer ikke flere udskydelser. Produktionen af Huawei Mate X skulle efter sigende være uhyre svær, hvilket selvfølgelig er forståeligt når man tænker på, hvilken enhen det er, og hvordan det er gået for Samsungs ditto.

Således har produktionen også været årsag til, at Huawei Mate X er blevet udskudt et par gange. Først og fremmest skulle Huawei arbejde på at gøre enheden mere hårdfør. Dernæst skuller skærmen gøres mere holdbar. De to forbedringer blev primært sat i værk, efter at man hørte om Samsung Galaxy Folds problemer med hængslerne.

Læs også: Disse Huawei-telefoner får Android 10

Også softwaren har krævet en del arbejde, for at fungere optimalt med den foldbare skærm. Det virker helt naturligt, at en række apps skulle tilpasses de forskellige funktioner i Huawei Mate X, og med antallet af applikationer på markedet, kunne man næsten godt tilgive Huawei for at overse et par stykker. Ikke desto mindre, har det været vigtigt for den kinesiske gigant, at lancere så fuldendt et produkt som muligt for at undgå en situation, som den Samsung har stået i.

Den officielle pris på Huawei Mate X, da den først blev præsenteret, lyder på 2250 amerikanske dollars, hvilket svarer til godt og vel 15.000 danske kroner. Om det også bliver den danske pris, eller om skatter og afgifter ender med at gøre den endnu dyrere, det må vi vente med at se til en endelig lancering.

Det videre forløb om Huawei

Der var endnu mere liv omkring temaet. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 11/10/2019 tunede vi igen ind på emnet med nyheden Google kan være på vej tilbage til Huawei – Den kan læses her. Seneste nyt om tematikken finder du her.