Huawei P20: specs, pris og mystisk farvevariant er ude

Huaweis næste designmobil kommer med et overraskende farvevalg der blander turkis og lilla.

Huawei P20: specs, pris og mystisk farvevariant er ude

Det blev sidst forrige måned offentliggjort, at Huawei ville præsentere en ny generation af deres P-serie den 27. marts. Og nu begynder det for alvor at lække med oplysninger om hvad telefonerne vil byde på.

Tyske winfuture.de detaljerer her, hvordan serien vil komme i tre versioner, de forskellige versioners specifikationer og hele farvepaletten på den kommende P-serie.

Mest iøjenfaldende bliver en af P20 Pro varianterne som ud over at byde på et unikt trippelkamera også vil komme i tofarvet lak, døbt ’Twilight’, som changerer mellem turkis og lilla. Den mindre P20’er får også et unikt ydre med en farvekombination der veksler mellem guld og lyserød.

Se også:  Her er Huawei P20 og P20 Pro

Huawei P20
Huawei P20 får et kamera mindre men den får kommer også i en særlig farvekombination. Foto: Winfuture.de

Større batterier, stærkere processorer

Under de interessante farver vil Huawei byde på opdateret mekanik som minder om den, der i dag findes i selskabets Mate 10 serie. Heriblandt også de store batterier.

Kræfterne i P20 og 20 Pro vil derfor hentes i en Kirin 970 octa-core og dennes AI-optimerede design. Dertil kommer et 4.000 mAh stort batteri til P20 Pro, mens P20 må nøjes med 3.400 mAh.

På kamerafronten vil P20 Pro få et trippelkamera som forventes at give på til 3 gange zoom. Den mindre P20’er vil her nøjes med et dobbeltkamera med optiker på mellem f/1,6 og f/2,4.

Se også:  Her er Huawei P20 Lite

Europæiske priser

Mediet sætter samtidig prisskilt på de kommende toptelefoner fra Huawei. Her vil P20 Pro løbe på i hele 900 euro – næsten syv tusinde kroner, mens P20 får formentlig en debutpris på 680 euro, svarende til godt 4.700 kroner. P20 Lite bliver billigst med en lanceringspris på 370 Euro, lidt mindre end 2.800 kroner.

Læs også: Her er mulige danske priser på Huawei P20-serien  

Sidste nyt om Huawei

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 8/3/2018 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med artiklen om Her er Huawei P20 og P20 Pro – Klik her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Huawei..