Huawei P9 og P9 Plus: Kinesisk teknik og tysk luksus

Huaweis to nye designstjerner forener tysk kamera-knowhow med stærk kinesisk hardware. Resultaterne er lovende.

Huawei P9 og P9 Plus: Kinesisk teknik og tysk luksus

For kinesiske Huawei er P-serien smartphonen hvor design og ydelse skal gå op i en højere enhed. Med nyeste P9 holdes den tradition i hævd med Kinas hurtigste processor og et unikt kameramodul udviklet i samarbejde med tyske Leica.

P9 kommer i år ikke alene, smartphonen byder på et 5,2 tommer display og ledsages af en ’Plus’ storebror med et større lærred på 5,5 tommer – begge med Full HD.

Begge arver forgængernes forkærlighed for glas og metal, men i P9 mødes begge nu i en blød overgang med et .5D display. Overgangen er samtidig smallere end nogensinde, med kanter på bare 1,7 mm på hver side.

P9 vil i år få en ny finish der veksler mellem det højglanspolerede på kanterne og en mat børstet bagside. P9 kommer i to farver: grå og sølv.

Plus fordele

Med den større P9 Plus følger nogle små fordele der hæver den over den almindelige P9’er. Mobilen leverer et stort lærred men er kun marginalt større en P9 og væsentlig slankere og smallere end iPhone 6S Plus.

Skærmen rummer samtidig Force Touch teknologi, som giver en ny måde at interagere med indhold – ligesom i Apples iPhone 6S.

p9 Plus lægger samtidig op til film og musik, med to frontvendte højtalere mod en enkel i P9 samt en indbygget universel fjernbetjening.

Huawei P9
Huawei P9 med dual camera fra Leica

Kameraduo med fine rødder

Kameraet er resultatet af et samarbejde mellem Huawei og de tyske specialister fra luksusmærket Leica. Det resulterende dobbeltkamera slutter med en god portion innoverende funktioner som hidtil er uset i kameraverdenen. Her er to kameraer som sammen skaber et billede..

De to kameramoduler har hver deres rolle, hvor det ene fokuserer på at gengive farver ved hjælp af en rød-grøn-blå sensor, mens den anden udelukkende arbejder i sort/hvid og koncentrerer sig om at indfange detaljer.

De to optikker samler hver især mindre lys ind nend før med deres f/2.2 optik, men de sluttes billederne sammen loves der nu dobbelt så klare resultater i mørke end selv Samsung S7 som i dag dominerer smartphonefeltet.

Til at indfange det rette fokuspunkt er tre teknologier i spil, kontrast og fasedetektion arbejder sammen og styrkes af laserfokus som i en ny dedikeret billedprocessor omsættes til kvik fokusering.

Den avancerede processor kan også efterligne den eftertragtede ’bokeh’ effekt, med slørede baggrunde, kendt fra spejlreflekskameraer – i lighed med HTC’s M8’s duo-kamera feature..

Selve kamera-app’en får også en Leica overhaling, med en interface signeret af kameraproducenten og avancerede fotofunktioner såsom RAW-optagelser.

Huawei P9
Huawei P9

Stærkere end nogensinde

P9 og P9 Plus er samtidig Huaweis kraftigste mobiltelefoner nogensinde. De bygger videre på Huaweis Kirin 950 som allerede imponerede i Mate 8, men frekvensen skrues nu yderligere op på den ottecylindrede mekanik.

Softwaren er Googles Android 6.0 Marshmallow og sammen med enten 3GB (P9) eller 4GB (P9 Plus) RAM er forudsætningerne der for en kvik betjening. Softwaren vil dog arve Huaweis særlige EMUI-interface som låner mange elementer fra Apples iOS.

Batteriet er i den større ende med enten 3.000 eller 3.400 mAh i henholdsvis P9 eller P9 Plus – nok til 12 timers videoafspilning eller 8 timers surfen på nettet. Skulle det ikke række kan du hurtigt tanke op fra 0 til 80 procent

Lagerpladsen kan udvides med et micro-SD, hvis du ikke har nok i de enten 32GB i P9 eller 64GB i P9 Plus. Alternativt kan P9’erne udvides med et ekstra nano-SIM kort så du kan have to abonnementer i en og samme enhed.

Huawei P9 får dansk debut den 2. maj til 3.999 kroner, mens storebror først vil debutere i juli måned med en udsalgspris på 5.499 kroner.

Huawei P9 og P9 Plus specifikationer:

Mål: 145 x 70,9 x 6,95mm 144 gram (P9) 152,3 x 75,3 x 6,98mm (P9 Plus)
Skærm: 5,2”/5,5” FHD 2,5G Glas 96% Adobe RGB gamut (108% i P9 Plus), 500 nits
Ydelse: Kirin 955 octa-core 4×2,5GHz + 4x 1,8 GHz, 3/4GB RAM
Software: Android 6.0 Marshmallow, EMUI 4.1
Kamera: 2 x 12 MP f/2.2 Leica optik, hybridfokus, dybdesensor, 8MP frontkamera
Batteri: 3.000/3.400 mAh
Lagerplads: 32GB/64GB + micro-SD
Øvrigt: Dual-SIM
Pris: P9 – 3.999 kroner, P9 Plus 5.499 kroner

Videre om emnet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 6/4/2016 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med historien; Oppo F1 Plus kan købes i Danmark fra næste måned – Læs den her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.