Huawei på vej med mobil med hele 512 GB lagerplads

Er du typen, der ikke kan få nok lagerplads i din smartphone? Så har Huawei måske snart løsningen: en smartphone med 512 GB intern lagerplads.

Huawei på vej med mobil med hele 512 GB lagerplads

Vi skal ikke lang tid tilbage, før telefoner kun kom med 16 GB – og hvis man var heldig så 32 GB – lagerplads. Nu er 32 GB standarden, og oftest kommer topmodeller også med 64 GB lager og kan også sommetider købes med 128 og/eller 256 GB intern lagerplads for dem, der vil have ekstra plads på telefonen.

Læs også: Ingen pladsmangel her: 512GB mobillager på vej

Men for nogle er selv 256 GB lagerplads måske ikke nok. Det synes i hvert fald at have været tanken hos kinesiske Huawei, som ser ud til at være på vej med en ny topmodel med svimlende 512 GB lagerplads.

Får måske navnet Mate X

Oplysningerne kommer fra den kinesiske godkendelsesinstans TENAA, som utallige gange før har afsløret nye, kinesiske smartphones før tid. Oplysningerne bør derfor være rimelig pålidelige og indikere, at enhedene rent faktisk er på vej på markedet.

På siden ses modelnavnet NEO-AL00, men det er faktisk ikke den, der har den enorme mængde lagerplads. NEO-AL00 består ifølge hjemmesiden GizChina kun af de mere normale 4 GB RAM og 32 GB lagerplads.

Det interessante er det, som står i en note til produktinformationenre. Den 19. marts er der nemlig foretaget en ændring i mængden af lagerplads. Her er tilføjet 6 GB RAM og de førnævnte 512 GB lagerplads.

Læs også: Så vildt bliver det tredobbelte kamera i Huawei P20 Pro

Det er endnu sparsomt med oplysninger om smartphonen. Der går dog spekulationer om, at den muligvis får navnet ”Mate X”. Huawei er i hvert fald i gang med at få godkendt dette navn ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Hvis det godkendes, kan Huawei anvende navnet på alt inden for elektronikverdenen: smartphones, mobiltelefoner, tablets, computere, covers og en masse computertilbehør. Ifølge GizmoChina er navnet tiltænkt en ny smartphone, og det menes altså at være denne med hele 512 GB lagerplads.

Mere lagerplads end de fleste bærbare computere

I en smartphone er der typisk 32 eller 64 GB lagerplads, hvilket er nok til de fleste, men med eksempelvis 4K-videoer, der også kan optages med 60 billeder i sekundet, bliver de små mængder lagerplads hurtigt opbrugt – og behovet for mere data stiger kun år for år.

Huawei må siges at hurtigt ude med en mobil med 512 GB intern lagerplads, for det er ikke mere end et par måneder siden, at Samsung annoncerede en ny komponent til smartphones og tablets med hele 512 GB lagerplads – noget vi ifølge Samsung netop vil begynde at se på markedet i år.

Læs også: Rigeligt med plads her: første 512GB micro-SD er ude

Men hvor meget er 512 GB egentlig? I forhold til kapaciteten i en smartphone med 32 GB lager er det hele 16 gange kapaciteten og 8 gange mere end en mobil med 64 GB lager. Selv de fleste nye bærbare computere sælges kun med 256 GB SSD’er, som altså er det halve af Huaweis kommende mobil.

Skulle 512 GB – af den ene eller anden grund – ikke være nok, kan du sågar supplere med yderligere 512 GB lagerplads i form af det nye microSD-kort fra Integral Memorys. Så skal du dog bare lige af med i hvert fald 1.800 kroner ekstra, og den kommende Huawei-smartphone bliver næppe billig i forvejen.

Redaktionen har mere til historien

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 21/3/2018 blev bolden spillet videre med en artikel omkring emnet OnePlus 6 kan få fingeraftrykslæser i skærmen – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Smartphone finder du her. .