Huawei sender nu en ny opdatering ud til mobiler i Mate 10-serien, som skal forbedre kameraet i lav belysning.
Alt for mange gode og dyre mobiltelefoner ender med at blive glemt af producenterne, når nyere enheder bliver lanceret. Men det er tydeligvis ikke tilfældet med Huawei, der nu sender en stor kameraopdatering ud til bl.a. deres tidligere Mate flagskib, Mate 10 Pro. Også selvom Mate 20 er lige på trapperne.
Huawei Mate 10 Pro er udstyret med et fantastisk kamera, også selvom den efterhånden har lidt tid på bagen. Den har et 12MP+20MP Leica Dual Camera og har indbygget kunstig intelligens, som både hjælper med baggrunds- og motivgenkendelse.
Test: Huawei Mate 10 Pro - masser af kvaliteter
Den nye opdatering bringer ting med sig fra Huawei P20 Pro, som dog er udstyret med hele tre kameralinser, hvilket skulle give langt bedre billedkvalitet i lav belysning. Funktionen hedder Night Mode og fungerer på den måde, at telefonen tager en række billeder, efter hinanden, som giver mulighed for at samle mere lys ind. Slutresultatet er bedre billeder når det bliver rigtig mørkt.
Det er ekstremt effektivt, men kræver også man holder mobilen stille længere end normalt, når man tager billedet. Nedenstående billeder er taget fra vores sommerhus, med Night Mode i Huawei P20 Pro til og fra. Her ser man tydeligt effekten af funktionen:
Til ovenstående billede skal det nævnes, at der var ekstremt mørkt. Eneste lys kom fra en oplyst måne.
Night Mode til Mate-serien sendes ud lige på det rigtige tidspunkt af året:
"Vores nye Night Mode-opdatering er en betydelig opgradering til kameraet, og nu hvor sommeren er ovre, og vi går en mørkere tid i møde, kommer opdateringen på et godt tidspunkt. Det vil give helt nye muligheder for brugerne til at tage skarpe billeder af højeste kvalitet i hele det mørke vinterhalvår,"
siger Marie Dam Feldborg, der er Head of Marketing and Communication hos Huawei Danmark.
Læs også: Huawei delte powerbanks ud til folk i kø til iPhone XS
Forrige artikel | Næste artikel |
Mest kommenterede
132 kommentarer
Apple kommer snart med Netflix konkurrent
105 kommentarer
Sådan får du Android Auto til din bil [TIP]
39 kommentarer
Youtube Music virker nu med Android Auto
20 kommentarer
Følg med i Samsung Galaxy S10 præsentationen
20 kommentarer
Afstemning: Når producenterne ved fejl afslører produkter