Huawei slipper Ascend G300 løs

Huawei har varslet en global smartphone-storsatsning, og nu er en af soldaterne i form af Ascend G300 sendt i krig.

Huawei slipper Ascend G300 løs

Huawei har lovet at sende en stærk portefølje af smartphones på markedet, og nu er turen kommet til den såkaldte Ascend G300.

Til at begynde med har det kinesiske selskab allieret sig med Vodafone i Storbritannien, som dermed er blevet de første til at svinge modellen over salgsdisken.

Ascend G300 er udstyret med en 4″-skærm (480 x 800 pixels), 1 GHz Qualcomm-processor, fem-megapixel-kamera med LED-flash og 2,5 GB intern lagerplads, som kan udvides med op til 32 GB via microSD-kort.

Vægten er 130 gram, og styresystemet er Android 2.3 Gingerbread. Huawei har dog lovet en opdatering til 4.0 Ice Cream Sandwich i løbet af sommeren.

Historien melder desværre ikke noget om, hvor hurtigt Huawei vil brede denne model til resten af Europa.

Du kan læse mere om Huawei Ascend G300 via Vodafone.co.uk.

Opfølgning på sagen

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på sagen. 11/4/2012 fulgte vi op med en vinkel på Cisco: Huawei spiller ikke efter reglerne – Historien kan du læse her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.