Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei starter nu udrulningen af Android 10

Huawei starter nu udrulningen af Android 10

Huawei starter nu officielt udrulningen af EMUI 10 med Android 10. I første omgang er opdateringen til P30- og P30 Pro-modeller i Kina.

Huawei P30 Pro.
Huawei P30 Pro.
Foto: Mobilsiden

Som lovet ruller Huawei nu den færdige udgave af EMUI 10 med Android 10 ud til deres P30 og P30 Pro. EMUI 10 starter rejsen i Huaweis hjemland Kina og vil herefter blive rullet bredere ud.

Huawei delte den gode nyhed på den kinesiske hjemmeside Weibo, hvor de skriver, at de første brugere burde modtage opdateringen nu. EMUI 10 byder på en lang række nye funktioner, forbedringer, designændringer og meget mere. EMUI 10 forbedrer desuden den grafiske ydeevne med 60 procent, netværkshastigheden bliver forbedret med 70 procent sammenlignet med 4G-netværk, ”random read performance” forbedres gennemsnitligt med 20 procent og tredjeparts-apps vil køre 60 procent bedre.

Sammen med EMUI 10 kommer selvfølgelig Android 10, der i sig selv indeholder en række forbedringer til privatliv, smart reply, live caption, ny Dark Mode og meget mere.

Læs også: Disse Huawei-telefoner får Android 10

Huawei Mate 20 Pro er næst i køen

Huaweis Mate 20-serie er næst i køen til at modtage opdateringen med Android 10 og EMUI 10. Huawei har tidligere meldt ud, at de vil modtage opdateringen i slutningen af november.

Vi holder jer selvfølgelig opdateret på Huaweis udrulning af EMUI 10.

Læs også: Disse Huawei-mobiler får Android 10 i denne måned

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies