Huawei stormer frem: 100 mio. solgte smartphones i 2015

Det går forrygende for verdens tredjestørste smartphoneproducent, Huawei, som nu runder det magiske tal: 100 mio. solgte smartphones alene i år.

Huawei stormer frem: 100 mio. solgte smartphones i 2015

Den kinesiske producent af smartphones og teleinfrastruktur, Huawei, som ingen kunne finde ud af at udtale for kun få år siden, stormer frem. Den nu tredjestørste producent af smartphones i verden runder nu en stor milepæl.

I en pressemeddelelse kan firmaet således opgøre årets salg til intet mindre end 100 mio. smartphones på verdensplan, hvilket vil sige over 8 mio. styks om måneden. Det vil sige, at der er sket en stigning på 25 % i forhold til sidste år, hvor salget løb op i 75 mio. eksemplarer.

Læs også: Smartphonemarkedet domineres af tre producenter i 3. kvartal

”Den markante vækst i antallet af solgte enheder skyldes, at Huawei har formået skabe nogle produkter, som både i design, teknologi og pris matcher det, som den moderne forbruger efterspørger. Huawei har bevist, at kinesisk teknologi er mere og meget andet end kopiering, og det har forbrugerne både bemærket og belønnet os for,” siger Thor Gøtz, Director for Huawei Consumer BG i Danmark.

Huaweis 2015-portefølje har på disse breddegrader primært bestået af modellen P8 og den efterfølgende P8 lite, mens der senere på året kom modellen Mate S og til sidst samarbejdet med Google, der kastede Nexus 6P-topmodellen af sig.

Hvis Huawei har udsigt til at snige sig op ad ranglisterne som verdens andenstørste producent, er det Apple, der skal slås. En samlet opgørelse for antallet af solgte smartphones hos de øvrige producenter foreligger endnu ikke.

Læs også: Huawei lancerer Mate 8 med topspecifikationer

En god indikation af afstanden mellem de to producenter hvad angår antal solgte smartphones er derfor analyseinstitutternes opgørelse af 3. kvartals salg. Her langede Huawei 24,6 mio. smartphones over disken svarende til en markedsandel på 7,4 % blandt alle producenter, mens der altså fortsat er et godt stykke op til Apple med næsten en dobbelt så høj en markedsandel på 14,5 % og dermed 48,1 mio. solgte iPhones i perioden.

Sidste tilføjelse til historien

Temaet er stadig aktuelt. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 21/12/2015 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med sagen om Smartphonemarkedet domineres af tre producenter i 3. kvartal – Læs fortsættelsen her. Se også de seneste nyheder om temaet her.