Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei svarer: Vores mobiler får Android 10 Q

Huawei svarer: Vores mobiler får Android 10 Q

Huawei har på deres hjemmeside bekræftet, at næste store Android-opdatering kommer til deres mest populære modeller, inklusiv P30- og P20-serien.

Foto: Mobilsiden

Den sidste måneds tid har været lidt af en rutschebanetur for kinesiske Huawei, efter at USAs regering bekendtgjorde et handelsforbud, der forbød amerikanske virksomheder at handle med Huawei. Et Huawei, der inden dette, oplevede rekordhøj efterspørgsel på deres smartphones og havde planer om, at blive verdens største smartphoneproducent allerede i år.

Huawei tror ikke længere dette er muligt og må trykke på pauseknappen, indtil man kender lidt mere til fremtidens udsigter. Det har gået lidt frem og tilbage, hvor de i første omgang mistede licensen til Googles tjenester, til at flere og flere virksomheder nu opstarter samarbejdet igen og forsvarer Huawei

Midt i alt dette dukker nu en god nyhed op. Huawei var nemlig blandt de første til at betateste Googles kommende Android software, Android 10 Q, og er allerede langt i denne udvikling. Men der blev sået tvivl ved, om opdateringen nogensinde ville blive frigivet, pga. handelsforbuddet. Huawei bekræfter nu, at deres mest populære smartphones vil få Android 10 Q.

Det drejer sig blandt andet om Huawei P30 Pro, Huawei P20 Pro og 15 andre modeller.

Disse Huawei-telefoner får Android 10 Q

  • P30 Pro
  • P30
  • Mate 20
  • Mate 20 Pro
  • PORSCHE DESIGN Mate 20 RS
  • P30 lite
  • P smart 2019
  • P smart+ 2019
  • P smart Z
  • Mate 20 X
  • Mate 20 X (5G)
  • P20 Pro
  • P20
  • Mate 10 Pro
  • PORSCHE DESIGN Mate 10
  • Mate 10
  • Mate 20 Lite

Huawei svarer på flere spørgsmål

siden her svarer Huawei på flere spørgsmål omkring handelsforbuddet og hvad det betyder for produkterne og dig som bruger. Her skriver Huawei også, at deres computere fortsat vil have Windows og vil være fuldt opdaterede fremover.

Læs også: Over 150.000 danske Huawei-brugere får nyeste EMUI 9.1

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies