Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei vinder markedsandele i Danmark

Huawei vinder markedsandele i Danmark

Huawei går ikke kun frem globalt, men også her i Danmark. I forhold til første halvår sidste år sælger Huawei 21 procent flere smartphones.

Huawei P20 Pro
Huawei P20 Pro
Foto: Huawei

Det er ikke for sjov at Huawei P20 Pro pryder forsidebilledet til denne artikel. Huawei går frem i Danmark, og det er nemlig primært pga. deres nyeste P20-serie. En række mobiltelefoner som vi er på Mobilsiden.dk også har set en utrolig interesse for. Faktisk er testen af Huawei P20 Pro vores mest læste artikel for hele året indtil videre.

Skruer vi tiden tilbage i første halvår af 2017, så havde Huawei en markedsandel på 14 procent ifølge GfK. Her efter første halvår af 2018 hedder det tal 17 procent, hvilket er en fremgang på hele 21 procent. Og det er nemlig netop high-end telefonerne fra Huawei, som danskerne er vilde med. Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark, siger:

"Vi har øget vores markedsandele betydeligt i de priskategorier, som vores P20-serie smartphones ligger i, og vi har aldrig solgt så mange high-end smartphones i Danmark, som vi gør lige nu. Én af grundene til, at vi er lykkedes, er vores indsigt i kundernes behov og vores løbende investeringer i innovation og design,"

I priskategorien 4-5000 kroner, havde Huawei i juni måned en markedsandel på 20 procent. Det er en stigning på hele 53,8 procent i forhold til året før. Med dette tal indtager Huawei andenpladsen som største smartphonebrand i denne kategori. 

Faktisk er prisen mellem 4-5000 kroner den pris, som de fleste gerne vil give for en ny mobiltelefon. Se vores afstemning om netop dette emne her.

Læs også: Huawei sælger flere smartphones end Apple i 2. kvartal

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies