Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Watch GT 2 lanceret: to ugers batteritid

Huawei Watch GT 2 lanceret: to ugers batteritid

Huawei præsenterer nu den nyeste smartwatch-generation, Huawei Watch GT 2, med nye funktioner og imponerende batteritid.

Foto: Huawei

Huawei præsenterer nu den nyeste smartwatch-generation, Huawei Watch GT 2. Det nye smartwatch kommer i to modeller med hver to varianter, der alle byder på en række spændende funktioner, som gør det nemmere at leve sundt i hverdagen. Og så sikrer Huaweis nye Kirin A1-chipløsning op til to ugers batteritid.

Det nye smartwatch fra Huawei kommer til Danmark i to modeller med hver to varianter: Classic (46mm), Sport (46mm), Classic (42mm) og Elegant (42mm).

En af de smarte features, der følger med Watch GT 2, er 46mm-modellernes mulighed for at gennemføre opkald via Bluetooth. Med disse varianter af Watch GT 2 kan du nemlig klare opkald på op til 150 meters afstand fra din smartphone. Når det kommer til brugeroplevelsen, skorter det heller ikke på funktioner. Watch GT 2 kan analysere på 15 forskellige sportskategorier - heriblandt cykling, svømning, klatring og romaskinetræning. Og med fuld monitorering på de forskellige sportstyper får du indblik i op til 190 typer data, når du træner.

Huawei Watch GT 2
Huawei Watch GT 2
Foto: Huawei

Kan identificere søvnproblemer og uregelmæssig puls

Det nye smartwatch fra Huawei hjælper dig ikke bare med træningen. Det gør det også nemmere for dig at leve sundt og passe på dig selv. Med funktionen TruSleepTM 2.0 benyttes kunstig intelligens til at identificere søvnproblemer, og på den baggrund kommer uret med forslag til, hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet. Huawei Watch GT 2 holder desuden øje med din hjerterytme og giver dig en advarsel, hvis din hjerterytme ligger over 100bpm eller under 50bpm, hvilket kan være tegn på hjerteproblemer.

Stærk batterilevetid og klassisk design

En anden innovation ved det nye smartwatch fra Huawei er forbundet med batteriet. Watch GT 2 har nemlig en indbygget Kirin A1-chip, der sikrer ekstremt lavt strømforbrug. På den måde kan Huawei Watch GT 2 46mm-modellerne med hjertemonitorering, 30 minutters ugentlige Bluetooth-opkald, 30 minutters ugentlig musikafspilning, 90 minutters ugentlig træning og brug af sleep mode om natten sikre op til to ugers batteritid.

"Med Watch GT 2 opnår vi en imponerende batterilevetid, som vi er stolte af at kunne præstere. Den indbyggede Kirin A1-chip er nøglen til den her præstation, og chippen bidrager til, at brugeren får mest muligt ud af urets mange funktioner,"

Siger Renke, der er dansk landedirektør for Huawei Consumer Business Group.

Med Watch GT 2 holder Huawei fast i det klassiske design fra deres tidligere smartwatches. Hver model har sit eget elegante udtryk, så du kan vælge lige det look, der passer til din stil. Samtidig sikrer all-in-one 3D-glasskærmen på 1,39 tommer med AMOLED HD, at du får en optimal touch-screen-oplevelse i en opløsning på hele 454x454 pixels. Dermed får du med Huawei Watch GT 2 ikke bare en kraftfuld assistent om håndleddet, men også et elegant accessory i hverdagen.

Watch GT 2 er udstyret med Kirin A1-chippen, Bluetooth 5.1, GPS og optiske pulssensorer. En 5ATM-klassificering betyder, at det klarer 50 meters dybde i op til 10 minutter ad gangen. 

Huawei Watch GT: Pris og tilgængelighed

Huawei Watch GT 2 kommer til salg i Danmark hos Elgiganten, Power, Bilka, Telia og Yousee. Priserne og salgstidspunkterne for Huawei Watch GT 2-modellerne bliver:

  • Classic (46mm) - 1.999 DKK - slutningen af oktober
  • Sport (46mm) - 1.999 DKK - slutningen af oktober
  • Classic (42mm) - 1.799 DKK - starten af november
  • Elegant (42mm) - 2.299 DKK - starten af december

Huawei Watch GT 2
Huawei Watch GT 2
Foto: Huawei
Huawei Watch GT 2
Huawei Watch GT 2
Foto: Huawei
Huawei Watch GT 2
Huawei Watch GT 2
Foto: Huawei
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies