Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huaweis fremtidige chipsæt kan være i fare

Huaweis fremtidige chipsæt kan være i fare

Det er nu ikke længere kun amerikanske virksomheder, der må sætte samarbejdet med Huawei på hold.

Foto: Mobilsiden

Godt nok er Huaweis Kirin chipsæt designet og bygget i producentens hjemland, men åbenbart bliver der til disse brugt licenser, som engelske ARM ejer. Så langt så godt, da USAs forbud jo kun gælder virksomheder placeret i landet. Men det viser sig at ARM har 6000 ansatte og 8 kontorer i USA, med hovedkontorer i Washington, Arizona, Texas og Massachusetts, og benytter sig af amerikansk teknologi.

Det betyder at ARM skal overholde amerikansk lovgivning og derfor ikke må sælge licenser til kinesiske Huawei. Derfor melder ARM nu ud at de, ligesom Google og mange andre, overholder denne:

"complying with all of the latest regulations set forth by the US government"

Udtaler ARM og har ikke kommenteret yderligere på sagen.

Uden licenser fra ARM kan det blive svært for Huawei at lave Kirin-chipsæt.
Uden licenser fra ARM kan det blive svært for Huawei at lave Kirin-chipsæt.
Foto: Huawei

Udviklingen af Huaweis næste High-end chipsæt, Kirin 985, er nået så langt, at dette angiveligt ikke betyder noget for denne generation. Men fremtidige chipsets kan være i fare. Hvor langt Huawei er i udviklingen af fx Kirin 990 er vidst, men det kan betyde at Huawei skal starte helt forfra på dette chipsæt.

Mon ikke det hele løser sig

BBC skriver derudover, at Huawei er overbeviste om en løsning på forbuddet nok skal komme:

"We are confident this regrettable situation can be resolved and our priority remains to continue to deliver world-class technology and products to our customers around the world."

Og mon ikke det er rigtigt. At undvære Huawei i smartphone-markedet ville være en katastrofe. Den konkurrence Huaweis utrolige teknologiske udvikling har gang i presser de andre producenter, hvilket i sidste ende kommer forbrugerne til gode.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies