Humble Bundle får endelig ny Android applikation

Ny Humble Bundle applikation gør det overordentlig nemt at holde styr på sine indkøb gennem Humble Bundle, både af spil, musik og e-bøger.

Humble Bundle får endelig ny Android applikation

De fleste der følger mobilsiden vil kende til Humble Bundle og deres pakketilbud af diverse spil til computere og ikke mindst Android telefoner.

Indtil nu har Humble Bundle haft en beta version af deres app som mildest talt har været en rodet omgang med utrolig mange fejl og generelt forfærdelig ydeevne. Nu er applikationen trådt ud af beta-stadiet og er blevet betydelig bedre.

Version 2.0.1 har fjernet så godt som alle fejl, brugergrænsefladen er opdateret og man kan rent faktisk bruge den til noget nu. Med denne app kan du følge med i fremtidige pakker så du ikke går glip af noget, du kan se hvad du tidligere har købt og det er blevet meget nemmere at installere de indkøbte spil.

Som noget nyt kan man også downloade e-bøger og musik som er købt igennem Humble Bundle.

Den nye Humble Bundle applikation kan findes her.

Kilde: Phandroid