Hurtigt internet vigtigere end lav pris

Forbrugernes indstilling er klar når de vælger mobilselskab: Hellere høj hastighed på internet, frem for lave priser.

Hurtigt internet vigtigere end lav pris

De danske teleselskabers investering i udbygningen af 4G-nettet er tilsyneladende helt i tråd med forbrugernes forventninger.

En global undersøgelse foretaget af Accenture viser, at 97 procent af forbrugerne anser det for vigtigt, at hastigheden på internettet er høj.

Hele 63 procent af de adspurgte var også villig til at betale ekstra, hvis de kunne få en internetforbindelse der var ti gange højere, end den de har i dag.

 – ”Der er ikke nogen, der gider skifte teleselskab for at spare nogle kroner om måneden – prisparametrene er i princippet ikke så gældende længere. Forbrugerne vil have kvalitet for pengene, også selvom de skal betale ekstra,” siger Jesper Strømann der er rådgiver ved Accenture.

Et andet vigtigt punkt i undersøgelsen er muligheden for mobilbetaling. Her erklærer 56 procent sig klar til at skifte til et andet teleselskab, såfremt der blev tilbudt mobilbetaling.

Hele undersøgelsen kan læses hos Accenture.