Husker du? Mobilsiden.dk kigger tilbage

Tiden flyver afsted, og den teknologiske udvikling kan være svær at følge med i. Mobilsiden.dk ser lidt tilbage på tiden der var.

Husker du? Mobilsiden.dk kigger tilbage

Dagene flyver forbi, og den ene dag afløser den anden. Når man så endelig stopper op og tænker tilbage, så kan man ikke helt huske hvordan det var før smartphonen, tabletten og alle applikationerne kom til og når telefonen kunne andet end ringe og sende sms var begejstringen stor.

Men ja – så langt skal vi slet ikke tilbage i tiden for, at finde telefoner der på ingen måde i dag ville gøre selv en 10 årig tilfreds.

Historiske web-tv indslag fra Mobilsiden.dk – et billigt grin

Tilbage i august måned 2009 sendte Nokia telefonen Nokia 3720 Classic på markedet, som var en telefon der var henvendt til håndværkerne. I dag, omkring tre år senere, skal en håndværker telefon helst ligne en helt almindelig smartphone, men stadigvæk kunne holde til det hele. Nogen af de nyeste bud på en håndværker-telefon er Sony Xperia Go, Motorola Defy og Samsung Galaxy Xcover.

I starten af 00’erne var det også populært med små telefoner, det var næsten ”jo mindre jo bedre”. Sony Ericsson sendte blandt andet K608i på markedet, som dengang var verdens mindste 3G-mobil, og Nokia havde blandt andet deres Nokia 8210, som også var en lille og lækker telefon. Denne tendens forsøgte Sony Ericsson at få tilbage da de i 2010 kom med deres meget populære Xperia X10 mini og i 2011 Xperia-mini modeller.

I sommeren 2007 skrev vi første gang om, at en mobiltelefon blev brugt af professionelle fotografer. Dengang hed det sig, at mobiltelefonen kom ind i den professionelle fotoverden fordi behovet for aktualitet og hurtighed blev større. Dengang havde Jyllands Postens 18 fotografer en Sony Ericsson K800i, som standardudstyr når de var i marken. En af de nyeste mobiltelefoner, som vi har skrevet blev testet af en professionel fotograf var HTC One X.

Dette var blot et kort tilbageblik på tiden der engang var…

Flere artikler om Mobiltelefon

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden fortsatte fortællingen. 31/7/2012 gik redaktionen videre og fulgte op med en vinkel på Mobilpriser.dk klar med Android applikation – Du kan læse den her. Læs også seneste nyt om emnet her.