Hvad er forskellen på HTC Desire HD og Incredible S?

Er Incredible S i virkeligheden en ny version af Desire HD? Lighederne er i hvert tilfælde væsentlig flere end forskellene.

Hvad er forskellen på HTC Desire HD og Incredible S?

I HTCs nye produktoplag er det oplagt at sammenligne Wildfire S med den tidligere Wildfire, og Desire S med den tidligere Desire.

Mindre oplagt er det at sammenligne den nye Incredible S, men den tidligere Desire HD – selvom de to med det blotte øje unægteligt ligner hinanden meget, i hvert tilfælde forfra.

Men sammeligner man specifikationerne på de to mobiler er det enddog meget svært at få øje på forskellene.

Små forbedringer og en enkelt forværring

For at være helt fair skal det nævnes, at der på Incredible S er en Super LCD-skærm, som er en væsentlig forbedring i forhold til LCD-skærmen på Desire HD.

Men derudover skal man have luppen frem, hvis man skal få øje på forskellene på de to mobiler.

Størrelsesmæssigt er der kun en mindre forskel. Hvor Desire HD havde en 4,3 tommer skærm har Incredible S kun en 4 tommer skærm. Incredible S er derfor også krympet lidt i størrelsen til 120x64x11,7 mm og 135 gram, fra 123x68x11,8 mm og 164 gram på Desire HD.

Incredible S har i modsætning til Desire HD et kamera med 1,3 megapixels på forsiden, så det er muligt at foretage videoopkald.

Batteriet i Incredible S er blevet en smule større end i Desire HD. I Incredible S er det 1450 mAh, med en standbytid på 370 timer, og taletid på 6 timer og 20 minutter på 3G-nettet. I Desire HD er det 1230 mAh, med en standbytid på 420 timer og taletid på 5 timer og 30 minutter.

Begge modeller kører på Android 2.2 Froyo, Incredible S kan dog allerede i foråret opdateres til 2.3 Gingerbread.

Underligt nok har Incredible S en lille smule mindre hukommelse, end Desire HD. Incredible S har 1,1 GB ROM og 768 MB RAM, mens Desire HD har 1,5 GB ROM og 768 MB RAM.

Læs også:
– HTC: Specifikationerne kommer i anden række
– HTC: Android 2.4 kommer ikke alligevel 
– HTC: Der ER stor forskel på Desire og Desire S