Hvem vandt julen? Apple eller Android?

Julen har været sød ved Apple. Ifølge en ny statistik, blev der aktiveret flere iOS-enheder end Android-enheder i julen.

Hvem vandt julen? Apple eller Android?

Under mange juletræer, har der ligget mobiltelefoner eller tablets. Men hvem har egentlig vundet dette års julekrig? Er det Apples iOS eller Android?

For kort tid siden, afslørede Google, at der dagligt blev aktiveret 700.000 Android-enheder om dagen. Nu har Googles Andy Rubin offentliggjort på Twitter, at der i julen (d. 24.-25. dec. 2011) er blevet aktiveret 3,7 millioner Android-enheder.

Ifølge analysevirksomheden Flurry, der registrerer aktiveringer via 140.000 apps, der bruger deres analyseservice, er der blevet aktiveret omkring 3 millioner Android-enheder (d. 24.-25. dec.) i USA, mens der i samme periode er aktiveret 3,8 millioner iOS-enheder, skriver DigitalTrends.

I andre dele af verden har Android dog taget førringen. F.eks. i Sverige og i Sydkorea, der er hjemland for Samsung, vandt Android med et komfortabelt forspring.

Statistikken er ifølge Flurry ikke helt præcis, da den bygger på aktiveringer og ikke på aktuelle salgstal. Der kan også være enheder, der ikke er blevet aktiveret endnu.

Døm selv -hvem vandt? -Hvad fik du i julegave?