Hvid Galaxy S II er nu i butikkerne

Den hvide udgave af Samsung Galaxy S II ligger nu parat i butikkerne i Danmark.

Hvid Galaxy S II er nu i butikkerne

Samsungs succes-smartphone, Galaxy S II, er nu på butikshylderne i Danmark i en hvid variant. Det bekræfter Samsung Danmark.

Der er ikke nogle ændringer på produktet, andet end farven. Så der er altså stadig tale om en 8.49 mm. tynd Android-smartphone med 4,3″ Super AMOLED Plus skærm.

– “Vi vil give vores kunder valgfrihed. Du kan derfor nu vælge din Galaxy S II i et hvidt, raffineret design eller et sort, råt design,” siger Søren Karmdal, salgschef for Samsung Danmarks telekom-division i en pressemeddelelse.

Samsung skriver at Galaxy S II i hvid forventes at være tilgængelig omkring midten af denne måned. Men ifølge Mobilpriser.dk kan produktet allerede nu købes hos både Elgiganten og Proshop.dk.

Prisen uden abonnement er aktuelt lige omkring 4.000 kroner.

Samsung Galaxy S II var 85 dage efter lanceringen i foråret, solgt i fem millioner eksemplarer på verdensplan.

Læs også:
Stor test af Samsung Galaxy S II
Web-TV: Se tilbehøret du skal have til Galaxy S II
Web-TV: Se de nye features i Galaxy S II

Web-TV: Se testen af Samsung Galaxy S II