Hvornår kommer Nokia N97?

Er Nokia N97 blevet forsinket eller vil den komme planmæssigt på markedet?

Hvornår kommer Nokia N97?

Nokias længe ventede multimediemonster N97 ser ud til først at ramme engelske Vodafone-kunder i juli. Det fortæller internetmediet Symbian Freak.

Planen har ellers været, at N97 skulle ligge i butikkerne i juni, men fra andre kilder forlyder det, at det stadig skulle være planen. Således melder det engelske teleselskab O2, at de vil have den på hylderne i løbet af juni.

Tidligere har der også været meldinger om problemer mellem Nokia og teleselskaberne, da Nokia har lagt Skype på N97.

Det vides ikke om der vil være nogle forsinkelser i Danmark.

Nokia N97 har blandt andet fem-megapixels kamera, 3,5″ touchscreen, S60-interface og fuldt QWERTY-tastatur.