Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   I aften kommer iPadOS-styresystemet til iPads

I aften kommer iPadOS-styresystemet til iPads

Apple frigiver i aften deres nye styresystem til iPads, iPadOS, sammen med iOS 13.1 til iPhones. Her kan du se hvilke iPads der er kompatible.

Foto: Apple

Tilbage i juni måned lancerede Apple, langt om længe, et dedikeret styresystemet til iPads. iPadOS byder på bedre filhåndtering, bedre multitasking og bedre udnyttelse af den større skærm.

iPadOS er Apples første operativsystem specielt tilpasset iPads, hvor iPads indtil nu har kørt præcis samme software som iPhones. iPadOS får alle de samme nye funktioner som iOS 13, såsom mørk tilstand, men har også specifikke egenskaber til iPads. Det inkluderer Apple Pencil-support, forbedret filhåndtering med support for hukommelseskort og en desktop-version af Safari-browseren. iPadOS byder også på et nyt startskærm-udseende, forbedrede multitasking-funktioner og nye bevægelser til at klippe, kopiere, indsætte og fortryde handlinger.

Du kan læse meget mere om iPadOS her.

Disse iPads kan få iPadOS

Det er ikke alle iPads der er kompatible med iPadOS. Her kan du se hvilke modeller det kan installeres på:

  • iPad Pro 12.9 (2018)
  • iPad Pro 12.9 (2017)
  • iPad Pro 12.9 (2015)
  • iPad Pro 11 (2018)
  • iPad Pro 10.5 (2017)
  • iPad Pro 9.7 (2016)
  • iPad Air (2019)
  • iPad Air 2
  • iPad (2018)
  • iPad (2017)
  • iPad Mini (2019)
  • iPad Mini 4

iOS 13.1 retter fejl

Sammen med iPadOS frigives også en opdatering til det nyligt lancerede iOS 13 til iPhones. iOS 13.1 skulle først være blevet udgivet den 30. september, men er blevet fremskyndet på grund at fejl, der blev opdaget af betatestere og app-udviklere.

Så iOS 13.1 byder primært på fejlrettelser, men der er også mindre nyheder i opdateringen. Fx Apple Maps, der giver mulighed for at dele din ankomsttid med bekendte, nye automatiserede genveje, bedre dynamiske baggrunde.

Vi forventer, at både iPadOS og iOS 13.1 ruller ud i aften klokken 19:00 dansk tid.

Læs også: Med iOS 13 bliver din iPhone hurtigere

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies