Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   I aften ruller iOS 11 ud til iPhones og iPads

I aften ruller iOS 11 ud til iPhones og iPads

Så er dagen kommet, hvor Apple ruller den længe ventede iOS 11 ud til kompatible iPhones, iPads og iPods. Se om din enhed får softwaren.

Foto: apple.com

Ventetiden er ved at være ovre. I aften begynder Apple udrulningen af den seneste software, iOS 11.

Læs også: Apple iOS 11 - her er de største nyheder

Efter at have gennemgået 10 betaudgaver og tilmed at blive lækket før tid er Apple altså klar til at rulle softwaren ud. Ifølge hjemmesiden Livemint begynder Apple udrulningen klokken 19:00 dansk tid.

Disse Apple-enheder får iOS 11

Selbom Apple er gode til at holde sine gamle enheder opdaterede med de seneste iOS-udgaver, er det traditionen tro ikke alle enheder, som får den nye software.

Tilbage i juni måned meldte Apple ud, hvilke iPhones, iPads og iPods der bliver opdateret til iOS. Listen er som følger:

  • iPhone 5S, 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, 7 og 7 Plus
  • iPhone SE
  • iPad Air og Air 2
  • iPad Mini 2, iPad Mini 3 og iPad Mini 4
  • iPad 9.7"
  • iPad Pro 10,5" og 12,9"
  • iPod Touch (6. generation)

Det betyder altså, at det er iPad 3, iPad 4, iPhone 5 og iPhone 5c, som ikke længere bliver opdateret med nye versioner.

Her er nyhederne i iOS 11

Som med tidligere udgaver af iOS, byder det nye iOS 11 også på et væld af store nyheder, som du kan glæde dig til.

iOS 11 har fået mange mindre designændringer, ligesom kontrolcenteret også er blevet opdelt i flere, mindre vinduer. Låseskærmen og notifikationsområdet er også blevet slået sammen i iOS 11.

Siri-assistenten har fået flere store forbedringer. Assistenten er nu blevet mere realistisk i sin tale og understøtter nu forskellige stemmer.

Læs også: iOS 11 til iPhone og iPad udkommer næste uge

iOS 11 har også fået en Filer-app, hvor du kan browse i indholdet, der ligger på din iPhone, iPad og iPod Touch.

Til iPads er iOS 11 blevet forbedret markant. Her er der kommet en dock ligesom til macOS. Også multitasking er blevet endnu bedre, og du kan nu trække tekst fra et vindue til et andet. En lang række redskaber til at øge produktiviteten på iPads er også føjet til iOS 11.

En større nyhed i iOS 11 er de nye Animojis, som er emojis, der er animeret ud fra dit ansigts bevægelser. Disse virker dog kun på iPhone X. I Apple Pay bliver det også snart muligt at kunne sende penge via Beskeder-appen.

iOS 11 byder også på endnu flere nyheder, som du kan læse både her og her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies