I dag starter forsalget af Huawei P30 Lite

Forsalget på den prisvenlige Huawei P30 Lite er netop startet. Telefonen byder både på en stor skærm og tredobbelt kamera.

I dag starter forsalget af Huawei P30 Lite

Forsalget af Huawei P30 Lite er netop startet. Den mest budgetvenlige telefon i P30-serien byder både på et tredobbelt kamera og et kraftigt chipset til prisen, i form af Huaweis Kirin 710.

Læs også: Huawei P30 Pro: Så gode natbilleder tager den

“P30 Lite kombinerer det nyeste inden for kunstig intelligens med et tredobbelt kamera, et kraftfuldt styresystem og et enkelt design. Målet har være at lave en prismæssigt tilgængelig smartphone, der samtidig lever op til Huaweis høje standard for kvalitet og design,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark.

Artiklen fortsætter efter galleriet…

Huawei P30 Lite Blue Front
Huawei P30 Lite Peacock Blue front. Foto: Huawei

Huawei P30 Lite er selvfølgelig ikke nogen flagskibstelefon, men for 2.999 kroner får man altså rigtig meget for pengene. På trods af at den må siges at høre til i den billigere ende af markedet, så byder P30 Lite blandt andet på et tredobbelt kamerasetup bestående af en 48MP hovedlinse, en 8MP super-vidvinkellinse og en dybdesensor.

“P30 serien har været med til at gøre det muligt at tage billeder af ting, som før var skjult. Det er blandt andet takket være det innovative Super Night-Mode, som også er en del af P30 Lite. Vi ved, at det er vigtigt at kunne tage gode billeder uanset tidspunkt og belysning. Og her bliver P30 Lite en uundværlig partner i hverdagen,” siger Marie Dam Feldborg.

Læs også: Huawei dominerer DxOMarks kamera rangliste

Telefonen er udstyret med et 6,15 tommer fuld HD+ display, der ligesom P30 og P30 Pro har fået en dråbeformet notch til frontkameraet. Desuden kommer den med Kirin 710-processor, 128GB lagerplads og en fingeraftrykslæser placeret på bagsiden. P30 Lite har selvfølgelig også Huaweis nyeste EMUI 9.0.1 brugerflade.

Huawei P30 Lite kan allerede forudbestilles nu i tre forskellige farvevalg, Midnight Black, Pearl White og Peacock Blue. Telefonen lander i butikkerne den 6. maj.

Det sidste nye om emnet

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/4/2019 gik vi videre med et indlæg omkring Huawei Mate X kommer på markedet i juni – Den videre beretning kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her.