iCloud sletter dine filer

Apples nye iCloud burde give dig adgang til dine filer alle steder fra. I stedet sletter den dem.

iCloud sletter dine filer

Apples nye tjeneste iCloud gemmer alle dine filer i skyen, og giver dig adgang til dem fra alle dine iOS-enheder. Eller det er i hvert tilfælde tanken.

Desværre har en række iCloud-brugere oplevet, at deres filer i stedet er forsvundet. Det skriver Computerworld.dk.

Computerworld har blandt andet været i kontakt med en bruger, der fik slettet adskillige vigtige præsentationer og dokumenter. Apples support i Danmark har ikke været i stand til at hjælpe ham, og kender angiveligt ikke til problemet.

Det gør Apples online-support dog, hvor flere brugere melder om det samme problem.

Om der er tale om en bug i iWork eller i iCloud vides endnu ikke.

Læs også:
Computerworld: iCloud er en kæmpe skuffelse