IKEAs smarte rullegardiner i butikkerne til august

De forsinkede smarte elektriske rullegardiner fra IKEA kommer nu endelig. Ifølge IKEA lander de i deres butikker i august.

IKEAs smarte rullegardiner i butikkerne til august

IKEAs smarte elektriske rullegardiner skulle have været på markedet forlængst, men blev forsinket på grund af software-udfordringer. Ifølge IKEA skulle de to rullegardiner, FYRTUR og KADRILJ, snart være klar til lancering.

På IKEAs svenske hjemmeside står der nemlig, at salget af rullegardinerne starter i august. Hvorfor beskeden kun står på den svenske IKEA-hjemmeside og ikke den danske kan vi kun gætte os til, men det tyder på en senere lancering i Danmark.

IKEA i sverige skriver følgende:

“Vi sætter pris på jeres interesse for vores smarte rullegardiner, KADRILJ og FOURTUR. Disse rullegardiner skulle være klar til salg i februar, men vil nu være tilgængelige i august, ifølge vores prognoser. Hos IKEA ønsker vi altid at tilbyde vores kunder det bedst mulige produkt. Forsinkelsen skyldes det faktum, at vi fandt en mulighed for øget funktionalitet og derfor ønskede at opdatere produktets software, før vi lancerede rullegardinerne i vores butikker.”

Læs også: Ikeas elektriske rullegardiner bliver billige

Ikea Symfonisk
IKEAS smarte rullegardiner kommer angiveligt sammen med de nye højtalere i SYMFONISK-serien. . Foto: IKEA

Kommer sammen med IKEA SYMFONISK

Hvis IKEAs smarte rullegardiner kommer til august, så bliver det sammen med den helt nye højtaler-serie SYMFONISK. To nye smarte højtalere med lyd fra selveste SONOS. Den ene fungerer som en bordlampe og den anden som fx bogholder. Begge kommer med WiFi og koster fra 799 kroner.

Læs også: Sonos og IKEA forener lys og lyd i ny højtalerserie