Intel klar med billig skole-tablet
Siden Apple gav tablet-computeren et gennembrud med iPad i begyndelsen af 2010, har elektronik-producenter fulgt i samme spor med diverse bud på konceptet.
Nu melder Intel sig ligeledes ind i familien med den såkaldte studybook-tablet, beretter Wall Street Journal.
Skærmen måler 7 tommer (1024×600 pixels), og processoren er Intels egen Atom Z650.
Derudover tæller specifikationerne blandt andet 1GB RAM, USB-port, HDMI, et 2-megapixel-kamera på bagsiden, et frontvendt 0,3-megapixel-kamera og plads til micro-SD.
Den interne lagerplads kan være fra 4GB op til 32 GB, og enheden er klar til både Android Honeycomb og Windows 7 som styresystem.
Funktioner som 3G-understøttelse og Bluetooth kan tilvælges.
Ifølge Wall Street Journal kommer priserne for Intels studybook til at begynde fra omkring 200 dollar. Det svarer til knap 1.200 danske kroner med den nuværende kurs.
Du kan læse mere om den skole- og børne-venlige tablet på Intels hjemmeside ved at klikke her.