Internettet bugner af iPhone-rygter

Der går stort set ikke en dag, hvor der ikke kommer et nyt rygte omkring iPhone. Vi forsøger her at opsummerer lidt af dem.

Internettet bugner af iPhone-rygter

Der har den seneste tid været mange rygter omkring kommende iPhone-modeller. Et af de mest vedholdende rygter går på, at der skulle være en såkaldt iPhone Nano eller iPhone Mini på vej.

Dette rygte afliver nytimes.com dog kraftigt nu, da Apples ingeniører ifølge nytimes.com ikke fokuserer på andet end at udvikle den næste generation af iPhone.

Nytimes.com’s kilde fortæller, at grunden til den kommende iPhone vil have nogenlunde samme størrelse, som de tidligere modeller er, at den skal passe til de applikationer, som allerede er udviklet – som derfor ikke skal kodes om, så de passer til en mindre telefonmodel.

Ligeledes er der også mange skriverier om, at man skal glemme den hvide iPhone 4. I stedet skal man nærmere satse på en hvid iPhone 5. Godt nok har det længe heddet sig, at den hvide iPhone 4 ville komme på markedet i løbet af foråret 2011, men den er tidligere blevet udskudt.

Så hvis tendensen holder, og der kommer en ny iPhone til sommer, så kan man ligeså godt vente og se tiden an. Det skriver blandt andet Engadget.com.

Historien efterfølgende

Fortællingen gik ikke bort med denne historie. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 21/2/2011 kørte vi sagen; Nordmænd lyver sig til ny iPhone – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..