Investorerne tvivler på HTC

HTC taber terræn til Apple og Samsung. På trods af tiltag fra HTCs side, mener investorerne ikke, at HTC kan genfinde den innovation, der gjorde dem til verdens fjerde største smartphone-mærke.

Investorerne tvivler på HTC

Investorerne er angiveligt ved at miste tilliden til HTC. De mener, at HTC har mistet evnen til at være innovative. Og det var netop den innovation, der gjorde HTC til verdens fjerdestørste smartphone-producent.

-”Designet har ikke ændret sig i næsten to år. Med mindre de (HTC red.) lancerer en meget anderledes telefon, bliver det svært at sælge produktet til en premium pris,” kommenterer Roxy Wong, analytiker hos Mirae Asset Management i Hong Kong.

HTCs aktie er således faldet med mere end 30 procent, på blot ni dages aktie-handel. Også HTCs markedsandel lider, og er faldet med 62 procent fra sidst i april, hvor niveauet var det højeste nogensinde.

HTCs finansielle chef, Winston Yung, tager dog ikke udviklingen så tungt.

-”Jeg tror ikke, det er så alvorlige,” sagde han til Reuters i mandags, og henviste til, at selv de mest konservative mener, at HTCs salg vil stige til 45 millioner enheder i år, fra 25 millioner sidste år. Han afviser samtidig, at HTC er det nye Nokia.