iOS 12 offentlig beta 2 ude til iPhone og iPad

Apple har i dag udgivet en ny, offentlig betaudgave af iOS 12 til iPhone og iPad. Se alle nyhederne her.

iOS 12 offentlig beta 2 ude til iPhone og iPad

Ejere af iPhones og iPads, som ikke kan vente til den endelige version af iOS 12 i september, kan nu opdatere til den anden offentlige betaudgave af iOS 12.

Læs også: Apple lancerer iOS 12: Her er alle nyhederne

Den nye iOS 12 offentlige beta 2 er baseret på den udviklerbeta 3, der blev udgivet i onsdags. Som Apple har tradition for, indeholder dagens offentlige beta 2 de samme nyheder og ændringer som udviklerbeta 3. Apple har udgivet et længere notat til udviklere, hvor det er muligt at se alle rettelser og nuværende fejl i iOS 12 offentlig beta 2. Nedenfor følger de vigtigste ændringer:

Her er nyhederne i iOS 12 offentlig beta 2

En af de større ændringer er, at Apple Maps nu har fået implementeret de forbedringer, som Mobilsiden omtalte tidligere på ugen. Apple er nu begyndt at forbedre kortet markant med egen kortdata fra iPhones og Apple-biler, der kører rundt i gaderne. Til at starte med er det dog kun i San Francisco Bay Area, at disse ændringer finder sted. På sigt vil Apple gøre sig uafhængig af firmaer som TomTom.

På iPad har appen Memoer også fået et nyt design. Deling af billeder i appen Fotos er også gjort endnu nemmere. Nu kan du dele et link til billedet/billederne, som automatisk kopieres til telefonens udklipsholder. Linket kan deles med alle uanset hvilken enhed de har og udløber efter 30 dage.

Apple har også fikset en fejl med flere tredjepartsapps som Skype og Twitter, der enten ikke virkede eller opførte sig forkert. Apple oplyser dog, at Netflix fortsat kan holde op med at virke under download af videoer.

Læs også: Nu kan du downloade iOS 12 beta til iPhone, iPad og iPod touch

En fejl i CarPlay er også blevet rettet, hvor det ikke før var muligt at forbinde til flere filer. En fejl i FaceTime er ligeså blevet rettet, da appen før kunne holde op ved at virke under opstart. En besked om dårlig forbindelse, som før kunne dukke op i videoopkald, er også rettet.

Apple har også indført en ny sikkerhedsforanstaltning, så iOS 12 nu kan kræve, at du indtaster PIN-koden på din iPhone eller eller iPad for at få lov til at forbinde til en Mac, PC eller andet USB-tilbehør.

En meget lille ændring i grafen på siden Batteri i Indstillinger viser nu med orange farve, hvornår telefonen har været i strømsparetilstand.

iOS 12
Foto: Apple

Download iOS 12 offentlig beta 2 til din iPhone og iPad

For at få iOS 12 offentlig beta 2 på din enhed skal du besøge denne side og logge ind med dit Apple ID. Derefter skal du acceptere nogle betingelser, hvorefter du skal vælge ”iOS” på listen over enheder med åbne betaudgaver.

Nu skal du klikke på teksten ”please enroll your iOS device”. Du føres nu til en ny side, der guider dig igennem, hvad du skal gøre. Først anbefaler Apple, at du via iTunes tager en backup af din enhed med iOS 11. Derefter skal du downloade en konfigurationsfil til din iOS-enhed via dette link. Her finder du en knap, der hedder ”Download profile”, og derefter ligger der en softwareopdatering klar på din iPhone, iPad eller iPod touch ligesom du kender det. Denne downloader og installerer du bare, som du plejer, og derefter har du iOS 12.

Hvis du har installeret betaudgaven af iOS 12, og du senere hen fortryder, kan du forholdsvis let vende tilbage til iOS 11, hvis du har husket at tage en backup. Du kan læse mere om, hvordan du gør dette her. Du kan også læse mere om, hvordan du afmelder betaordningen her.

iOS 12 er tilgængelig på følgende enheder:

  • iPhone 5S, 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, 7, 7 Plus, 8, 8 Plus og X 
  • iPhone SE
  • iPad Air og Air 2
  • iPad Mini 2, iPad Mini 3 og iPad Mini 4
  • iPad 9.7″
  • iPad Pro 10,5″ og 12,9″
  • iPod Touch (6. generation)

Historien forstsætter

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden gik videre med historien. 5/7/2018 publicerede redaktionen en vinkel omkring Ny iPad får Face ID og Animojis ligesom iPhone X – Du kan læse den her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPad..