iOS 13: I dag bliver din iPhone hurtigere

I dag ruller Apple iOS 13-softwaren ud til kompatible iPhones. Læs her hvad du kan forvente, hvornår det er tilgængeligt og hvilke iPhones der kan opdateres.

iOS 13: I dag bliver din iPhone hurtigere

Så er dagen kommet hvor Apple ruller en helt nyt version ud af deres styresystem til iPhones, iOS. I denne omgng er vi kommet til version 13, der blandt andet bringer ny mørk tilstand, redesignede apps, flere funktioner i kamera-appen og meget mere.

I denne artikel informerer vi om de vigtigste nye funktioner, hvilke iPhones der kan installere den nye software og hvornår den kan hentes.

Lad os starte med at kigge på nyhederne i iOS 13.

Læs også: Forskellen på iPhone 11 og iPhone 11 Pro

Hvad er nyt i iOS 13?

Der er nok mange der bliver en smule nervøse hver gang en ny opdatering dukker op på skærmen. Jo, der er mange nye ting i iOS 13, men du kan være helt rolig, for alt er alligevel som det plejer. Faktisk er det slet ikke sikkert at du vil opdage forskellen, medmindre den nye mørke tilstand er slået til, men mere om den snart. 

Der er også betydelige
forbedringer til ydeevnen,
for apps åbner nu 2
gange hurtigere

I iOS 13 har Apple arbejdet på alle de små ting og alle de ting, som man som almindelig bruger ikke ser. Ikonerne ser bedre ud og er størrelsesmæssigt forbedret og der er andre små ændringer og forbedringer hele vejen rundt i systemet. En af disse forbedringer opdager man når der skrues op for lyden, hvor indikationen af lydniveauet fylder mindre og ikke er i vejen.

iOS 13 er også blevet noget mere effektivt. Der er gode nyheder, hvis du henter mange apps, for med den nye software kræver 50 procent mindre data ved download og opdateringer op til 60 procent mindre. Der er også betydelige forbedringer til ydeevnen, for apps åbner nu 2 gange hurtigere end tidligere – noget de fleste vil kunne mærke og sætte pris på. Derudover er der hurtigere Face ID oplåsning og meget mere.

Med iOS 13 har Apple et stort fokus på den nye Dark Mode, også kaldet mørk tilstand. Kort sagt, så bliver brugerfladen og apps gjort mørke i stedet for hvide. Det er rart når mørket falder på, så vi anbefaler at man prøver det af. Der er også en ny funktion i tastaturet, der minder meget om SwiftKey (hvis du altså kender dette), hvor man glider fingeren over bogstaverne for at danne ord. 

Derudover er der forbedringer til kamera-appen, Apples kort, Siri, beskeder (iMessage) og apps der har fået opdateret design, såsom Påmindelser-appen. Du kan læse meget mere om de nye ting i iOS13 her.

Nogle af de nye funktioner i iOS 13 kommer først i iOS 13.1 der allerede er under udvikling.

iOS 13
Her kan du få et indtryk af Dark Mode i iOS 13. Foto: Apple

Hvilke iPhones kan installere iOS 13?

Listen over iOS 13-kompatible iPhones er ganske imponerende. Her er alle modeller der kan få den nye software:

  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone SE
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone X
  • iPhone XR
  • iPhone XS
  • iPhone XS Max
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPod touch (7th gen)

De nye iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max har præinstalleret iOS 13.

iOS 13 opdatering Apple iPhone
Her kan du se hvornår iOS 13 er klar.

Hvornår kan iOS 13 hentes?

Det er altså i dag, at Apple ruller iOS 13 ud. Normalt bliver den nye software rullet ud klokken 19:00 dansk tid, hvilket vi også forventer sker i år. 

Læs også: Apple iOS 13 får Dark Mode og Swiftkey-lignende tastatur

Emnet er ikke færdigdebatteret

Historien døde ikke med denne fortælling. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 16/9/2019 kom der nyt i sagen med en artikel der tunede ind på Forskellen på iPhone 11 og iPhone 11 Pro – Den videre historie om temaet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..