iPad vaner skal undersøges
Nordjyske Medier vil undersøge brugernes medievaner på iPad.
Derfor har de indledt et samarbejde med Humanistisk Fakultet ved Aalborg Universitet, det skriver epn.dk
Fakultetet har udleveret iPads til studerende på tre studieretninger, og med Ipaden følger multimediemagasinet ‘Nordjyske inside’, som er udgivet af Nordjyske Medier.
Informationer indsamles
– “Vi giver de studerende iPads fordi det er et helt nyt medie, og vi har brug for viden om, hvordan og hvornår iPads bliver brugt i hverdagen, og hvad de bliver brugt til,” siger chefredaktør Lars Jespersen.
De studerendes brug af iPads vil blive undersøgt løbende og prøvet af gennem eksperimenter, mens en ph.d.-studerende vil indsamle informationerne og give dem videre til Nordjyske Medier.