iPadOS: Apples nye brugerflade kun til iPad

Apple har afsløret et helt nyt operativsystem til iPad: iPadOS. iPadOS byder på bedre filhåndtering, bedre multitasking og udnyttelse af den større skærm

iPadOS: Apples nye brugerflade kun til iPad

iOS vil fremover være noget man har på en iPhone. iPad’en har nemlig fået dens helt eget operativsystem, navngivet iPadOS, som bringer iPad tættere på den bærbare computer end nogensinde før. iPad’en er med årene blevet mere kraftfuld og har fået større skærm, men desværre er operativsystemet ikke fulgt med. Det har Apple nu gjort noget ved.

iPadOS gør iPad’en til en væsentlig bedre arbejds-enhed: Bedre multitasking, split-screen, filhåndtering og meget mere.

iPadOS til iPads

Apples nye styresystem til iPads splitter nu for første gang nogensinde iPads og iPhones op i to. Hvor der før kun var iOS til to typer enheder er der nu en separat brugerflade til hver. 

iPadOS er blevet udstyret med en ny hjemmeskærm med widgets, samme widgets som man på iPhone finder ved at swipe mod højre. Her er nye multitaskingsbevægelser, så man lettere kan skifte i mellem apps samt et Exposé lignende overblik.

iPadOS
Foto: Apple

iPadOS er designet til iPad, hvilket giver Apple større frihed til at tilpasse indholdet til den større skærm. iPadOS vil fx have bedre filhåndtering, hvor man endda kan se et preview på filen, der er markeret. Der er også deling af iCloud mapper. En af de bedre funktioner er bedre multitasking, så man fx kan have to Word-vinduer åbent eller hvad man nu skulle have brug for. 

USB nøgler og SD-kort vil også understøttes i filhåndteringen. Så USB nøglen kan altså smides direkte i iPad’ens Lightning-port, med en adapter, og filerne derpå vil være tilgængelig på iPad’en. Der kan også importeres billeder apps som Lightroom.

Herunder kan du se lidt billeder af det nye iPadOS:

iPadOS
Ny hjemmeskærm med widgets. Foto: Apple

Desktop browsing i Safari

Apples browser, Safari, er også blevet tilpasset iPad’en. I iPadOS vil man få en desktop-lignende browser-oplevelse med en download manager. Der er desuden 30 nye tastaturgenveje og mulighed for foto upload.

Med iPadOS vil man desuden kunne tilføje nye skrifttyper, som bliver tilgængelige igennem App Store, som kan bruges i apps.

Disse enheder får iPadOS

Apples nye styresystem til iPads kommer ikke til alle modeller. Her kan du se hvilke:

  • iPad Air 2 og nyere
  • Alle iPad Pro-modeller
  • iPad (5. generation og nyere)
  • iPad mini 4 og nyere.

Temaets videre forløb

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 25/3/2019 fulgte vi historien op med en sag med fokus på Teleselskabet 3 lancerer eSIM til iPad – Den videre historie om temaet finder du her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..