Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 11 Pro giver konkurrenterne baghjul i benchmark

iPhone 11 Pro giver konkurrenterne baghjul i benchmark

Første benchmark test af iPhone 11 Pro dukker op og viser en A13 Bionic-chip der knuser konkurrenterne.

Foto: Apple

Alle tre nye iPhones bærer rundt på Apples nyeste chipsæt, A13 Bionic, som Apple påstår er "den hurtigste chip i en smartphone nogensinde". Første test af den på benchmarken Geekbench giver Apple medhold i dette.

Ifølge Apple er den nye A13 chip 20 procent hurtigere end den gamle A12 Bionic - en 1 år gammel chip der stadig slår de fleste Android-telefoner i single-core ydelse. På trods af 20 procent bedre ydelse, så bruger A13 Bionics store kerner 30 procent mindre strøm. De fire mindre kerner er 20 procent hurtigere og bruger 40 procent mindre strøm. Den nye grafikchip viser lignende fremskridt, med 20 procent bedre ydelse og 40 mindre strømforbrug. 

Den nye iPhone 11 Pro score i Geekbench benchmarken 5472 i single-core og 13769 i multi-core. Til sammenligning scorer nyeste og vildeste Android-flagskib, ASUS ROG Phone 2 med Snapdragon 855+, 3527 i single-core og 10977 i multi-core. Samsung Galaxy Note10+ har opnået 4541 i single-core, bedre end ASUS ROG Phone 2, men over 1000 point fra iPhone 11 Pro.

"Faktisk er den så hurtig, kraftfuld og intelligent, at den har overhalet andre chips med flere år."

Skriver Apple. Om det passer må tiden vise, men det er noget af en påstand.

iPhone 11 Pro viser imponerende resultater i Geekbench.
iPhone 11 Pro viser imponerende resultater i Geekbench.
Foto: Geekbench

Måske kun med 4GB RAM

Geekbench benchmarken viser samtidig, at den testede iPhone 11 Pro kun er udstyret med 4GB RAM. Om det er en fejl eller rent faktisk sandheden er ganske interessant. 4GB er langt fra de konkurrerende Android-telefoner, hvor både OnePlus og Samsung er helt oppe i 12GB. Mere RAM kan resulterer i en hurtigere mobiltelefon, fordi de ekstra RAM kan holde flere programmer kørende og klar til brug. 

Læs også: Her er iPhone 11 Pro og 11 Pro Max

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies